Julefrokost
Julefrokost er en fast forankret tradition i de danske hjem. Inden vi når så langt som til d. 24. december fejres julen ofte med en julefrokost sammen med venner, veninder, kollegaer og familie, som man ikke skal fejre juleaften samme med. Her spises der julemad, og her bliver de gamle, danske juleretter sat på bordet i selskab med rugbrød. Julefrokosten sørger for at få folk i den rette julestemning, så man er klar til den store finale på juleaften, hvor julemiddagen serveres.
Maden til julefrokosten
Maden til julefrokosten kan varieres i det uendelige, og forskellige familier, venner eller kollegaer kan have forskellige traditioner. Maden kan også afhænge af hvor i landet man befinder sig, da mange har deres egne egnsretter og traditioner. Her vil dog være et forsøg på, at opliste de forskellige juleopskrifter og retter der kan høre sig til en julefrokost. Julefrokostbordet bliver ofte serveret som en buffet, hvor gæsterne selv vælger og anretter sin mad. Traditionen tro begynder maden til julefrokosten med de kolde retter, hvor særligt sild, æg, rejer, laks mm. bliver serveret. Dernæst bliver den lune julemad præsenteret. Frikadeller, lun leverpostej, flæskesteg, tarteletter og alle de andre gode og gamle klassikere. Alt sammen serveret med rugbrød i steder for kartofler. Der skal jo være lidt forskel på maden til julefrokosten og til julemiddagen på juleaften. Sidst men ikke mindst vil desserten slutte det store julefrokostbord af. Slutteligt kan der servers hjemmebagte julekager og julesmåkager, frugtsalat eller et fint anrettet ostebord.