Bagværk
Hjemmebagt brød og boller er som kærlighed for sjælen. Det kræver indsats, en anelse knofedt og ikke mindst tålmodighed, men så har man også det lækreste brød, og et hjem der dufter af bageri. Alt sammen noget som på aller fineste vis indrammer ordet ”hygge” så perfekt. Og udover hygge, samvær og velduft, så bringer hjemmebagt brød og boller også et skønt måltid med sig. Bagværket kan spises på alle tidspunkter af døgnet. Men særlig til morgenmad kan bløde teboller eller grovboller anbefales. Til frokost er det særligt rugbrød og sandwichbrød og hen ad eftermiddagen og til aftensmad, er det igen burgerboller, pizzadej, madbrød mm.
Bagværks opskrifter
Opskrifterne på denne side omhandlende bagværk er nemme og lige at gå til. Det er en fordel at have en røremaskine, da den letter arbejdet gevaldigt og i øvrigt ælter dejen utrolig godt. Hvis man ikke er indehaveren af sådan en maskine, så kan almindelig håndkraft også bruges. Det vigtigste er blot, at dejen bliver æltet godt og længe, så dejen slipper skålen. Det giver nemlig det bedste bagværk, fordi glutennetværket udvikler sig i dejen. Det er netop dette der gør, at vi får et luftigt brød med en masse luftbobler. Fuldstændig ligesom hjemmebag og bagværk generelt smager bedst.
Brød og boller
Det er forskelligt hvorvidt opskrifterne gør brug af koldhævning eller ej. Som huskeregel kan det meste bagværk dog godt koldhæves, hvis man blot bruger 5-7g gær, samt lader dejen hæve i køleskabet i mellem 8-12 timer. Koldhævet dej giver brødet en mere intens smag, så det kan i den grad anbefales. Derudover gør det også en del af processen nemmere, hvis man ønsker at servere hjemmebagte boller om morgenen. Næste morgen behøver man nemlig blot at bage brødet i ovnen, og så er der friskbagt morgenbrød.