Ribbensteg

Ribbensteg

Ribbensteg med mørt, saftigt kød og sprød svær er en klassisk dansk ret. Ofte serveres stegen til julemiddagen akkompagneret med hvide kartofler, brunede kartofler og brun sovs. Ribbensteg kan dog sagtens spises som et luksusmåltid hele året rundt.

Inspiration til opskrifter: Hjemmelavet rødkål og Flæskesteg

Opskrift på ribbensteg

Ribbensteg

Ribbensteg

Udskriv Pin
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 2 timer
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 1 kg ribbensteg
  • 2 tsk groft salt
  • 5 laurbærblade
  • 6 peberkorn
  • evt. 2 kviste frisk timian
  • kogende vand

Sådan gør du

  • Placer ribbenstegen med sværen nedad i en bradepande eller ildfastfad, og hæld kogenede vand i fadet til det dækker sværen
  • Steg ribbenstegen i ovnen ved 200 graders varmluft i 20 min.
  • Vend ribbenstegen om således at sværen vender opad
  • Rids sværerne godt igennem og gnid salt godt ned i revnerne. Placer laurbærblade og evt. timian kviste mellem nogle af sværerne
  • Steg ribbenstegen i yderligere ca. 1,5 time ved 200 graders varmluft. Sørg for at der hele tiden er væske i bunden af fadet og tilføj ekstra hvis der er for meget vand der damper væk
  • Tag stegen ud af ovnen og lad den ligge og trække i 10-15 min. inden den skæres ud

Ribbensteg med sprød svær

Ovnstegt steg

En hjemmelavet ribbensteg kan godt virke en smule svær at lave, men det er den faktisk ikke. Derudover er den heller ikke særlig tidskrævende. Kødet passer stort set sig selv, så snart retten er kommet i ovnen. Start med at vend stegen på hovedet i et fad, hæld kogende vand ved, og lad den stege i 20 minutter ved 200 graders varmluft. Stegen tages ud af ovnen, vendes om og derefter ridses sværene. Herefter skal stegen have masseret en masse salt ned i sværen. Salten er med til at sikre at sværen bliver sprød, samtidig med at det giver en perfekt saltsmag til ribbenstegen. Kom nogle laurbærblade eller timiankviste imellem rillerne for at give stegen ekstra smag. Ribbenstegen skal tilbage i ovnen og stege i ca. 1,5 time. Når stegen er færdig tages den ud af ovnen. Lad stegen hvile inden den skæres ud.

Inspiration til opskrifter: Andesovs og Flæskestegssandwich

Ribbensteg opskrift

Stegetid og temperatur

For at stege den perfekte ribbensteg, kan du med fordel alliere dig med et stegetermometer. Kernetemperaturen på stegen skal nemlig være 70 grader for at kødet er lækkert og saftigt. For at opnå denne temperatur skal stegen steges ved 200 grader i ca. 1,5-2 timer. Er sværen sprød når kernetemperaturen rammer 55 grader, skal du bare lade den stege videre til temperaturen er 65 grader. Er sværen ikke sprød ved 55 grader, kan du sætte ovnen på grillfunktion og lade den komme op på 250-300 grader. Når stegen når 65 grader, skal kødet tages ud af ovnen og stå og hvile i 10-20 minutter. Under hviletiden kommer temperaturen op på 70 grader.

Inspiration til opskrifter: Rødkålssalat og Andesteg

Ribbensteg og sprød svær

Hvis sværen, mod forventning, stadig ikke er sprød, kan du forsigtigt skære sværen fra din ribbensteg og komme det tilbage i ovnen ved grillfunktion for sig selv og stege det af. I dette tilfælde skal ribbenstegen pakkes ind. På den måde holder den sig varm. 

Inspiration til opskrifter: Hjemmelavet rødkål og Frikadeller

Flæskesteg eller ribbensteg

Forskellen på flæskesteg og ribbensteg er mængden af fedt og kød. En ribbensteg har mere fedt i mellem sværen og kødet end en flæskesteg. Når stegen bliver stegt, så smelter fedtet og sikrer den gode smag. Samtidig bliver kødet langt mere saftigt. Det er derfor en smagssag, om man foretrækker flæskesteg eller denne type steg.

Tip til stegning af ribbensteg
  • Når du ridser sværen, skal du passe på med ikke at skære ned i fedtlaget og ned i kødet, da saften vil sive ud under stegningen.
  • Lad ribbenstegen stå utildækket under hviletiden. Hvis stegen dækkes til, vil dampen gøre sværen blød.
  • Hvis din ribbensteg er lidt skæv kan du gøre den plan ved at komme et stykke sammekrøllet sølvpapir eller en kartoffel under den lave ende. Herved sikrer du, at sværen og stegen tilberedes jævnt.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering