Madbrød

Madbrød dækker over en bred vifte af forskellige opskrifter og typer af brød. De fleste madbrød kan købes færdiglavede, men et hjemmelavet madbrød slår altså de købte med flere længder. Nogle madbrød gør sig godt til frokostbordet andre til aftensmadsbordet. Men de fleste af opskrifterne passer rigtig godt til begge dele. Nogle madbrød er essentielle for en ret. Det er svært at spise burger uden en bolle eller en tortillapandekage uden, ja tortillapandekagen. Til andre opskrifter er brødet en lækker tilføjelse. Foccaciabrødet er god til andre italienske retter og rugbrøds croutoner er gode til salater og supper.

De forskellige verdenshjørner

Mange af verdens lande har hver sit eget madbrød. Nogle gange kan brødet godt hedde det samme, men stadig være helt forskellige i tykkelse og tilberedning. Dette gør sig blandt andet gældende for chapati, som laves forskelligt alt efter om det laves i Indien eller Afrika. Italien har foccacia brødet der med sin gode mængde olivenolie er meget saftigt og svampet – og lidt fedtet. Der er en opskrift på den mexicanske madpandekage tortilla. Naanbrødet er lækkert til indiske retter.

Madbrød med grøntsager

Grøntsager er altid godt at putte i brød. Madbrødet bliver lige dét mere nærende fordi grøntsagerne er fyldt med gode vitaminer og mineraler, også får brødet typiske nogle flotte farver. Derudover er grøntsagerne med til at holde brødet svampet og modvirker at brødet bliver tørt. Prøv Grøntsagsbrødet med blomkål og broccoli, eller prøv at putte spinat eller grønkål i madpandekagerne. I et foccacia skal grøntsagerne ikke ind i, men bruges til at pynte og give smag på toppen af brødet.

Boller

I en kategori som madbrød kan man ikke komme udenom bollen. Der findes en bolle der er god til burgeren. Briochebollen er uundværlig til en burger, fordi den med sin bløde og luftige konsistens er perfekt til resten af burgerfyldet. Og der er bolle der er helt perfekt til sandwichen.