Hjemmelavet rødkål

Hjemmelavet rødkål

Hjemmelavet rødkål er for mange et essentielt tilbehør til måltidet, når der serveres andesteg, gåsesteg eller flæskesteg til middagen juleaften eller på Mortens aften. Hjemmelavet rødkål egner sig faktisk til mange kødretter, da det giver noget syre og noget knas. Hjemmelavet rødkål er utrolig nemt at lave og kan laves på mange forskellige måder, så du kan lave den der passer allerbedst til din smag. Nedenfor findes en utrolig god grundopskrift til varm rødkål.

Inspiration til opskrifter: Flæskesteg og Ribbensteg

Opskrift på hjemmelavet rødkål

Hjemmelavet rødkål

Hjemmelavet rødkål

Udskriv Pin
Antal: 8 personer

Ingredienser

  • 1 kg rødkål
  • 1 madæble
  • 1 spsk. smør til stegning
  • 2 dl ribssaft
  • 1 dl æblecider eddike eller balsamico eddike
  • 5 hele nelliker
  • smages til med andefedt, salt og sukker

Sådan gør du

  • Snit rødkål fint, skræl æblet og skær det i tern
  • Sauter kål og æble i en stor gryde med smør i et par minutter til det falder lidt sammen
  • Tilsæt eddike, nelliker og ribssaft og lad det simre under låg i ca. 20-30min
  • Smag til med salt, sukker og evt. andefedt

Lun rødkål

Varm rødkål

Rødkålen skal snittes i fine, tynde strimler som bagefter lige skal skæres over et par gange i længden, så strimlerne ikke er for lange. Herefter skal æblet skrælles og skæres i tern. Det hele kommes i en gryde sammen med ribssaft, balsamicoeddike og nelliker. Ribssaften giver en dejlig smag til den hjemmelavede rødkål, samtidig med at det giver væske til kålen, så rødkålen kan tilberedes. Balsamicoeddike giver noget dybde til smagen og nellikerne bidrager med aroma og en krydret smag. Slutteligt skal rødkålen blot stå og simre i en god times tid, inden den smages til med salt, smør og andefedt og så er den klar til servering.

Inspiration til opskrifter: Andesteg og Andesovs

Andre smagsgivere til rødkålen

I denne opskrifter er der brugt ribssaft, men som det skrives i indledningen, så kan lun rødkål varieres på mange forskellige måder, og man kan bruge forskellige smagsgivere. Du kan prøve at erstatte ribssaften med appelsinsaft og revet appelsinskal. Man kan også tilsætte æblecidereddike i stedet for balsamicoeddike hvis det smager en bedre. Af krydderier kan du bruge vanilje, kanel, kommen og peber. Der er ikke et endeligt facit, så det er blot at prøve sig frem.

Inspiration til opskrifter: Flæskestegssandwich og Agurkesalat

Ekstra tip
  • Simretiden kan varieres alt efter hvor mør du ønsker din hjemmelavet rødkål skal være. Jo længere tid det simrer, jo mere mørt. Mindre tid giver noget mere bid til kålen.
  • Rødkålen kan sagtens laves et par dage i forvejen. Faktisk har den godt af at stå og trække lidt for at udvikle smag. Inden servering skal den bare varme godt op i en gryde.
  • Hvis du ønsker noget sødme kan du komme lidt sukker, rørsukker, ribsgelé eller honning i.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering