
Opskrifter med oksekød
Kødet kan tilberedes på mange forskellige måder til aftensmad og andre måltider, og det afhænger som oftest af, hvilken opskrift man skal lave. Herunder finder du en masse forskellige opskrifter på oksekød i alle mulige forskellige former. Der er opskrifter hvor der bruges hakket oksekød til hakkebøffer, lasagne og spagetti retter. Der er opskrifter med oksestege og mange, mange flere.
Udskæringer af oksekød
Koen er et stort dyr, så der findes et væld af forskellige udskæringer. Hver udskæring har hver sin force. Engelske bøffer eller T-bone steaks er gode som bøffer, mørbrad er både god som steg og i gryderetter. Udskæringer som bov og klump egner sig bedst til gryde- og simreretter. Så alt efter hvilken opskrift man skal lave, så er der en udskæring der passer godt til.
I en bøf eller steak kan man kigge efter kødets marmorering, som handler om hvordan fedtet ligger inde i kødet. Jo større og tættere marmoreringen er, jo mere mørt og lækkert er kødet.
Hjemmelavet mad med kød
Jeg har virkelig mange opskrifter med oksekød og kød i det hele taget på min madblog. Vi spiser kød herhjemme, men vi nyder også at spise lige så ofte vegetariske retter. Jeg vil derfor anbefale dig, at klikke rundt i alle opskrifterne på min blog – også dem som er utrolig grøntsagsrige.




















