Chapati

Opskrift chapati

Klassisk chapati er pandestegte brød, som kan laves på utrolig mange måder alt efter hvor i verden man befinder sig. Ligeledes kan pandebrødene også spises til et utal af forskellige retter, som hører til både det Indiske og det Afrikanske køkken.

Inspiration til pandebrød: Traditionelle brød bagt på panden

Chapati i samarbejde med SELF-ish

Denne artikel er udviklet i samarbejde med SELF-ish, som er et online magasin, med mørke kvinder i fokus. Magasinet tager ofte kontroversielle emner op, der berører alle mennesker trods etnicitet. Jeg har ofte grint og grædt flere gange over artikler omkring kultur, sex, dating og mindfuldness. Alle sammen krydret med inspirerende mørke kvinder i rampelyset.

SELF-ish kan også findes på instagram, hvor de dagligt deler inspiration til kvinder.

Pandebrød{Chapati brødene blev denne gang serveret med krydret flankesteak og mangosalat}

Opskrift på hjemmelavede chapati

Det er særligt to mad kulturer, hvor pandebrødene er en integreret del af madlavningen – Afrika og Indien. Chapati stammer oprindeligt fra Indien, og har derefter spredt sig til Nepal, Bangladesh, Pakistan, Sri Lanka og Øst Afrika. Sidst nævnte er grunden til, at jeg har smagt det utrolig mange gange til Afrikanske familie sammenkomster.

I og med at chapti laves i så mange forskellige lande, så er det også forskelligt, hvordan brødene fremstilles. Det er min erfaring at i Indien er brødene tyndere, lavet uden olie og har mere en smag af brød. I Afrika derimod er brødene tykkere og langt mere fedtede, da man bruger en god mængde olie.

Fælles for begge chapati brød er, at de ikke bare spises som tilbehør til forskellige retter, de agerer også opøser under måltidet. Man spiser nemlig kød og sauce, ved at samle ingredienserne op med brødet, der samtidig også suger væsken til sig. I både Afrika og Indien spiser man nemlig, traditionelt set, ikke med kniv og gaffel.

Opskrift chapati

Traditionelle pandebrød

Chapati

Chapati

Udskriv Pin
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 20 minutter
Antal: 0 chapati brød

Ingredienser

  • 2 dl koldt vand
  • 1 tsk. salt
  • 350 g hvedemel
  • Olie til stegning (kokosolie eller neutral olie)

Sådan gør du

  • Bland vand med salt og tilsæt hvedemel lidt ad gangen
  • Ælt dejen godt igennem, gerne på en røremaskine i op til 5-7min
  • Del dejen i 6-8 lige store stykker og rul hver dejstykke ud til et fladt brød vha. en kagerulle
  • Steg undervejs brødene på en middelvarm/varm pande med ca. 2 tsk. olie pr. brød
Det indiske eller afrikanske måltid

Chapati kan som sagt serveres til mange forskellige retter. Hvis man har lyst til det indiske køkken, så er den klassiske kylling korma eller kylling tikka masala perfekt tilbehør. Hvis man i stedet vil udforske det afrikanske køkken, kan jeg anbefale den afrikanske linsegryde.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering