Grøntsagsbrød lavet på broccoli, blomkål eller andet frisk grønt, er pragtfulde brød til virkelig mange forskellige måltider. Disse broccolibrød egner sig både som sandwichbrød, almindeligt brød til f.eks ost og skinke, og kan også spises til lune retter som suppe. Derudover er brød opskriften utrolig nem, og med få ingredienser som man alle har i køkkenet i dagligdagen.
Inspiration til bagværk med grøntsager: Broccoliboller og Spinatboller
Opskrift på grøntsagsbrød

Grøntsagsbrød
Ingredienser
- 300 g broccoli (ca. et lille broccoli hovede)
- 200 g blomkål
- 3 æg
- 2 spsk. sesamfrø
- 2 spsk. hvedemel (eller loppefrøskaller)
- 1 tsk. salt
- 100 g revet mozzarella ost
Sådan gør du
- Hak broccoli og blomkål helt fint i en foodprocessor eller minihakker (dette kan også gøres i hånden, men tager lang tid)
- Pisk æg luftigt og tilsæt de fint hakkede grøntsager, sesamfrø, salt, hvedemel og revet mozzarella ost og rør dejen godt sammen
- Fordel dejen ud på en bageplade beklædt med bagepapir i en firkant med en højde på ca. 1 cm
- Bag grøntsagsbrødet i ovnen ved 180 graders varme i ca. 30-35min eller til brødet er gennembagt og let gyldent på toppen. Brødet skal være saftigt, men fast i konsistensen.
Grøntsags brød med broccoli
Disse grøntsagsbrød er oplagte at bage, hvis man har nogle halv kedelige grøntsager i sin grøntsagsskuffe, der snart trænger til at blive brugt. Både broccoli, blomkål og spinat smager skønt i brødene, og jeg er sikker på, at man i den grad også kan eksperimentere med andre grøntsager og fødevarer generelt. Hvedemel bruges i denne opskrift, men loppefrøskaller kan man også sagtens benytte sig af, hvis man hellere ønsker det. Ligesom man også kan udskifte sesamfrø med andre frø og kerner for smagen og næringens skyld.
Inspiration til opskrifter med broccoli: Broccolitærte og Salat med broccoli
Broccolibrød til små børn
Der er ingen tvivl om, at jeg synes disse grøntsagsbrød er formidabel spise. Mine børn elsker dem også, og særligt dengang de var babyer, lavede jeg dem ofte til dem. De er utrolig nemme at tygge i for et barn uden kindtænder, da konsistensen er blød og saftig. Derudover indeholder de en god portion grøntsager, og derfor arter de sig rigtig godt, også til små børn.
Inspiration til opskrifter med spinat: Spinatsmoothie og Snobrød opskrift
Hvordan opbevares grøntsagsbrød?
Da grøntsagsbrødene er utrolig væskefyldte, så er det også vigtigt at de opbevares i køleskabet i en lukket beholder. Pga det høje væskeindhold, som kommer fra grøntsagerne, så har grøntsagsbrødene heller ikke en særlig lang holdbarhed. To dage i køleskabet kan de ca. opbevares. Dog kan brødene sagtens fryses ned og på den måde kan holdbarheden forlænges betydeligt af dine grøntsagsbrød.
Inspiration til bagværk: Hvidløgsbrød
35 kommentarer til “Grøntsagsbrød”
Nøj de ser gode ud😊 Dem skal jeg helt sikkert prøve😋
De smager virkelig også godt 😀
God ide til madpakken
Wauw de ser lækre ud! De skal helt sikkert tilføjes til næste uges madplan! 🙂 Tak for tippet!
De smagte også virkelig godt!
Rigtig god dag! 🙂
Så simpelt, og alligevel har man ikke selv tænkt på det. Jeg sætter lige en favorit-note, og vil præsenterer disse næste gang, jeg skal have veninderne på besøg! 🙂
Knus Rikke!
/ http://www.sondagshjerte.blogspot.dk
Det lyder bare rigtig godt 🙂
God dag!
De ser så lækre ud! Vi skal have dem på fredag sammen med falafler. Hvem siger at vegetariske retter behøves at være kedelige?! Ikke mig :-).
Jeg er fan af de her boller mums!! Super nemt og virkelige lækre 😍
tusind tak. Det er jeg rigtig glad for at høre! 🙂
Tak for en fantastisk opskrift, de er det nye hit herhjemme. Dog er jeg lidt nysgerrig om du har prøvet at fryse dem, og i så fald hvordan de er bagefter.
Det er jeg bare så glad for at høre 😀
Jeg har desværre ikke prøvet at fryse dem. Er faktisk lidt i tvivl om, det kan lade sig gøre, pga det høje indhold af æg. – men det er da et forsøg værd 😀
Nøj’ det ser godt ud,
Faldt tilfældigvis over din blog, gennem Facebook – men den bliver tilføjet til listen med ting der skal læses og følges. Hvor ser det godt ud.. Og kan helt sikkert give inspiration til mad, også for min søn på 7 måneder, der ikke syntes grød er så sjovt mere 😀🙈
Hvor er jeg glad for, at du faldt over min blog. Jeg håber du vil hænge ved! Ja, der kommer altid et tidspunkt hvor de synes, at det grød pludselig er lidt for kedeligt 🙂 God uge!
De ser så lækre ud og skal klart prøves!
Ved du hvad kalorieniveauet ligger på? 🙂
Kære Katrine
Dejligt du kunne bruge opskriften. Jeg har desværre ikke beregnet kalorieindholdet i denne opskrift.
Kh Maria
Hej Maria 🙂 Har netop bagt disse lækre brød! Tak for en god opskrift. Hvor lang tid tror du de kan holde sig?
Hej Cecilie – så lidt. Skulle det være en anden gang 🙂
Jeg ved det desværre ikke, men ikke så lang tid som “almindeligt” brød, da væskeindholdet er højere.
Kh Maria
Min mand og jeg er begyndt at spise lidt sundere, og disse burgere/brød ser mega lækre og sunde ud. Kan kan man erstatte hvedemel ud med fiberHUSK eller bare HUSK?
Mvh.
Birgitte
Kan melet erstattes med fiberhusk☺️?
Jeg har aldrig selv prøvet at bage med fiberhusk, men har hørt at det skulle være rigtig godt til sådanne opskrifter 🙂
Det går rigtigt fint at udskifte mel med loppefrøskaller eller husk/fiberhusk. Men jeg lader dejen hvile lidt, da jeg faktisk syntes loppefrøskallerne eller fiberhusken suger mere af væden fra grøntsagerne. Så der et spørgsmål,om man vil tilsætte lidt mere af husk, så brødet ikke bliver så fugtigt.
Fantastiske grønsagsbrød??
Hej Maria.
Faldt over denne på Pinterest, og dem skal jeg helt sikkert prøve!! De ser mega lækre – og sunde ud! Kan man mon erstatte brocolli med grønkål? Det har jeg nemlig liggende, så jeg kan komme igang med det samme 🙂
På forhånd mange tak.
Vh. Henriette
Hvor dejligt at du fandt siden. Det er jeg rigtig glad for 🙂
Det lyder lækkert med grønkål, men det har jeg desværre ikke prøvet. Giv dog endelig lyd fra dig hvis du prøver, og det bliver godt 🙂
Hej Maria.
De ser lækre ud, dem skal jeg have prøvet at lave.. Fandt du nogensinde ud af om de kan fryses? Og hvis de ikke kan fryses , hvor lang tid kan de så holde sig i køleskabet mon?
Mvh
Karin
Nej jeg har desværre ikke prøvet at fryse dem 🙂
Kh Maria
Hej Karin.
Jeg har ikke prøvet at fryse netop disse grøntsagsbrød, men jeg fryser alt “brød” fra MK’s univers, og det fungerer meget fint. Dog skal man huske at de enten skal være helt kolde, og ellers adskille dem med mellemlægspapir så de er nemme at få fra hinanden, og bare kan tage en enkelt eller 2 op ad gangen.
Tænker at prøve at bage dem med gulerødder og blomkål snarest 🙂
Vh. Henriette
P.S. Undskyld jeg blander mig Maria. Jeg er kæmpe fan af disse brød, så mange tak for dem 🙂
Hej Maria!
Glæder mig til at prøve din opskrift, kunne man bruge blomkålsris fra frost så man slap for noget af hakkearbejdet?
God dag
Hilsen Julie
Det lyder da som en enormt god ide. Jeg har dog ikke selv prøvet det, men er sikker på, at det kunne fungere rigtig godt!
Kh Maria
Hej Maria
Mon man kan undvære osten? Min datter har nemlig mælkeallergi 🙂
Hej Maria
Tak for endnu en lækker opskrift – bagte dem i sidste weekend. Mega lækkert!
Kh Lone
Hej Lone
Det glæder mig at høre, at opskriften kunne bruges 🙂
Kh Maria
Hej den ser god ud 🙂 Kan man erstatte æggene med andet? Jeg er på streng diet nemlig uden æg og salt.
Hej Younes E
Jeg ved desværre ikke, hvad du kan erstatte æg med i denne opskrift 🙂
Mvh Maria Vestergaard