En klassisk opskrift på madpandekager med æg, mælk og hvedemel skal man absolut ikke undervurdere. Madpandekagerne er nemme at lave, smager skønt med alverdens lækkert fyld, og så kan de varieres i det uendelige. Under opskriften deler jeg en masse inspiration til fyld samt ingredienser, der kan tilsættes til pandekagedejen, når man skal bage madpandekager.
Inspiration til opskrifter: Mexicanske pandekager og Spinatpandekager
Opskrift på madpandekager
Madpandekager
Ingredienser
- 4 æg
- 6 dl mælk
- 1 tsk. salt
- 325 g hvedemel
- neutral olie eller smør til stegning
Sådan gør du
- Pisk æg og mælk sammen
- Tilsæt salt og hvedemel og pisk til dejen er glat og ensartet uden nogen klumper
- Steg pandekagerne på en meget varm pande med olie til de er let gyldne på begge sider
Forberedelse af pandekagedejen
Man kan betragte denne opskrift på madpandekager som en grundopskrift. Det vil sige, at man kan tilsætte forskellige ingredienser til opskriften ovenfor, og få nogle virkelig forskellige pandekager ud af det. Særligt spinatpandekager, græskarpandekager og grønkålspandekager kan anbefales, hvis man vil tilsætte grøntsager og mere fibre til pandekagedejen. Man kan også bruge også bruge frø og kerner f.eks quinoa kerner og lave quinoapandekager, der er rig på flerumættede fedtsyrer. Det er dog vigtigt at have i mente, at både fuldkorns hvedemel, frø og kerner suger væske til sig. Derfor må dejen ikke stå og trække for længe. Ligeledes skal man med høj sandsynlighed tilsætte mere væske.
Inspiration til madpandekager: Grønkålspandekager og Græskarpandekager
Tilberedning af madpandekager
Det er vigtigt når man pisker ingredienserne sammen til pandekager, at man først tilsætter de våde ingredienser til skålen. På den måde er det nemmere at slå hvedemelet ud i væsken, så der ikke fremstår klumper af mel i pandekagerne. I forhold til når madpandekagerne skal steges på en pande, så kan jeg både lide at bruge smør og solsikke olie og olivenolie. Hvis man bruger olivenolie eller rapsolie, så får madpandekagerne også oliens karakteristiske smag. Dette er ofte en smagssag, om man er til smagen af rapsolie eller olivenolie, der i øvrigt er rig på flerumættede fedtsyrer. Som alternativ kan man også bruge en smagsneutral olie som solsikkeolie.
Inspiration til opskrifter: Grove pandekager og Linsepandekager
Forslag til pandekagefyld
Som man nok kan regne ud, er der uendelige muligheder for lækkert fyld til sine madpandekager. Nedenfor er samlet en række forslag til pandekagefyld:
- Lyn stegte kikærter, avokado, syltede rødløg og fint snittet spidskål. Hvilket også ses på billederne.
- Kylling stegt på panden med mexicanske krydderier og evt. tomat, kidneybønner, peberfrugt, majs og andet mexicansk inspireret.
- Krydret, hakket oksekød igen krydret med mexicanske krydderier eller italienske krydderier som f.eks. basilikum, oregano og timian.
- Falafler
- Tunsalat
- Røget laks og flødeost
- Dressinger: guacamole, hummus, haydari, yoghurtdressing mm.
Kan madpandekager fryses?
Madpandekager kan sagtens fryses. Steg madpandekagerne når pandekagedejen er lavet. Tilbered derefter dine madpandekager og lad dem køle helt ned inden du fryser dem ned i fryseren.