Focaccia brød

Hjemmebagt focaccia brød er et smagfuldt madbrød, som kan serveres til utrolig mange forskellige retter. Madbrødet, som er af italiensk oprindelse, kan tilmed serveres med oliven og friske urter som her, eller blot med flagesalt.

Inspiration til opskrifter: Pull apart brød og Hvidløgsbrød

Opskrift på focaccia brød

Foccacia brød Foccaciabrød

Focaccia brød

Foccacia brød

Udskriv Pin
Forb. tid: 2 timer
Tilb. tid: 30 minutter
Antal: 0

Ingredienser

Foccacia brød:

  • 4 dl lunken vand
  • 25 g gær
  • 4 spsk. olivenolie
  • 1/2 tsk. salt
  • 500 g hvedemel (gerne tipo 00 hvedemel)

Topping:

  • 2 tsk. flagesalt
  • en lille håndfuld frisk rosmarin
  • 50 g sorte oliven

Sådan gør du

  • Opløs gær i lunken vand og lad det stå i et par minutter
  • Tilsæt olivenolie, salt og hvedemel og ælt dejen godt igennem. Dejen skal helst æltes 10-15min og gerne på en røremaskine ved mellem hastighed
  • Hæld dejen i en skål smurt med olivenolie og lad den hæve i to timer med et klæde over sig og gerne ved en god stue temperatur
  • Smør et "slip-let-fad" eller lille bradepande med olivenolie og hæld dejen heri
  • Prik huller i dejen med fingrene og drys med olivenolie, flagesalt, frisk rosmarin og oliven skåret i halve
  • Lad dejen hæve yderligere 30min med klædet over sig
  • Bag foccacia brødet i ovnen ved 220 graders varme (varmluft) i ca. 20-30min

Hjemmebagt madbrød

Et focacciabrød kan man toppe med flere forskellige ting, inden man bager det, som kan ændre udtrykket og smagen af brødet. Jeg bruger oftest flagesalt, rosmarin og oliven fordi det er en perfekt smags kombination og samtidig ikke for fremtrædende. Jeg kan nemlig godt lide, at bruge brødet som tilbehør til kød, grillretter, grøntsager og dressinger. Hvis man vil have sit focaccia brød endnu mere i centrum af måltidet, så kan man toppe med flere forskellige grøntsager og urter som f.eks tomater og basilikum samt forskellige typer skinke. Brødet kan på den måde blive et helt måltid i sig selv.

Inspiration til madbrød: De bedste pandebrød og Nemme sandwichboller

Sådan bager du foccaciabrød

For at focaccia brødet kan blive ekstra luftigt og saftigt, så kræver det en god hævetid og ikke mindst temperatur, hvor gærcellerne virkelig kan arbejde under de bedste omstændigheder. Det giver de fineste luftbobler i dejen, som er fuldstændig ligesom magi i brødet. Ingen ønsker at spise et tørt focaccia brød. Derudover må man heller ikke spare på olivenolien. Så skal man hellere lade være med at bage den slags madbrød. Olivenolien giver både smag til madbrødet, men også denne her fantastiske skorpe, der er sprød og saftig.

Inspiration til opskrifter: Grøntsagsbrød og Ostebrød

Koldhævet madbrød

Ligesom det meste andet bagværk, så kan man også koldhæve et focaccia brød. Brug i så fald 5g gær, og opløs det stadigvæk i lunken vand. Når de øvrige ingredienser er tilsat til dejen, og brøddejen er æltet godt igennem, så skal den blot opbevares i en lukket beholder natten over. Lad gerne dejen stå på køkkenbordet en times tid, inden at det bages i ovnen. Når du vælger at koldhæve dit focacciabrød, så giver det ofte mere smag til focaccia madbrødet.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering