Burger

Burger som vi kender den i dag, tog sit udspring i Hamborg fra ’Hamburg-sandwichen’ der bestod af en tynd skive saltet kød omsluttet af to skiver brød. Sandwichen var en meget populær ret blandt søfolk, som tog spisen med sig og udbredte den verden over. Hamburg-sandwichen, eller hamburgeren, har siden hen udviklet sig meget og i dag kaldes den ofte bare en ’burger’. Burger består i sin enkelthed af en burgerbolle med en bøf, noget fyld i form af forskelligt grønt og en dressing. Men alle elementer i en burger kan varieres og sammensætningerne ændres. Den burger de fleste nok kender bedst, er hamburgeren, der består af en luftig briochebolle, en bøf af hakket oksekød, et salatblad, en skive tomat og ketchup som dressing.

Burgerbollen

Bollen til burgeren er et meget vigtigt element i burgeren. Næsten alle slags boller kan bruges til en burger, men den mest anvendte bolle til er briochebollen. Briochebollen består af en generøs mængde smør, som gør bollen let og luftig, samtidig med at det giver bollen sin flotte, skinnende overflade. Og med et lille drys sesamfrø er briochebollen fuldendt. Men man kan sagtens eksperimenter og udfordre den almindelige burgerbolle. Prøv eventuelt at skifte brødbollen ud med portobellosvampe.

Bøf til burger

Bøffen til burgeren kan bestå af både oksekød, paneret kylling, flæskesteg eller være lavet på kikærter. Hvilke krydderier der tilsættes til bøffen og hvordan den tilberedes, kan ændre bøffens smag. Eksempelvis kan du tilsætte spidskommen, chili og røget paprika til oksekødet og derved få en mexicansk bøf. Der er også kommet rigtig mange gode, kødfrie alternativer til kød-bøffen. Kikærter er gode at bruge, da de er milde i smagen, og derfor passer sammen med meget andet. Kikærtebøfferne får en god konsistens når de er tilberedt og så er de rige på protein, som gør dem mættende.

Tilbehør i burger

Udvalget af tilbehør til en burger er uendelige, og der er næsten ikke noget, der ikke kan komme i en burger. Det mest almindelige tilbehør er et salatblad, en tomat, en syltet agurk og dressing. Men der findes så mange andre ting der også er super lækre at komme i sin burger. Bacon, syltede rødløg, avokado, peberfrugter. Mulighederne er mange. Prøv at skifte den almindelig iceberg salat ud med feldsalat. Ost er også godt som fyld, da det smelter, og giver et lækkert og cremet indslag til resten af fyldet. Prøv dig frem og opdag nye smagssammensætninger.

Dressing

En andet vigtigt element i en hjemmelavet burger er en god dressing. Også her er mulighederne mange. Guacamole. ketchup, mayonnaise eller aioli er gode dressinger. En god og smagfuld dressing er et vigtigt element for at gøre smagen endnu bedre, men også for at gøre den godt snasket.

Hvordan spiser man en burger?

En burger skal spises med fingrene. Så gem kniv og gaffel væk og bevæbn dig i stedet med nogle servietter. En burger må gerne svine lidt når man spiser den. Et tip er at omfavne burgeren med begge hænder og hold den, så lillefingeren er under bunden på burgeren. Så sikre du at bollen og fyldet ikke bliver skubbet rundt, så du til sidst sidder kun med bunden af burgeren og lidt salat.