Sildeburger

Sildeburger

Reklame for Sildebranchen

I denne opskrift på sildeburger bliver det gamle og det moderne køkken fusioneret. Stegte sild hører sig, for mange, til det traditionelle danske køkken, hvor den bliver serveret med kartofler og persillesovs. Burgeren hører derimod langt mere til den moderne madkultur, og deri opstår fusionen. Sild er nemlig langt fra noget, som kun hører sig til særlige højtider og frokoster. Sild kan også sagtens serveres til hverdag og i en børnefamilie.

Inspiration til opskrifter med sild: Karrysild og Sildesalat

Opskrift på sildeburger

Sildeburger

Sildeburger

Udskriv Pin
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 15 minutter
Antal: 4 personer

Ingredienser

Stegte sild

  • 4 dobbeltsidet sildefileter
  • 2 æg
  • 200 g rasp
  • 50 g smør til stegning
  • salt og peber

Burger

  • 4 burgerboller
  • 100 g grøn salat
  • syltede rødløg
  • mayonnaise, remoulade mm.
  • dild, purløg mm.

Sådan gør du

Stegte sild

  • Skær finnen af silden. Skindet er tyndt og behøver ikke at blive skåret af
  • Skil de to sildefileter fra hinanden så der er 8 sildefileter i det hele
  • Vend sildefileterne i sammenpisker æg og derefter i rasp
  • Steg sildene på en pande med smør og drys med salt og peber

Burger

  • Rister burgerbollerne og fyld dem med mayonnaise, grønsager, urter og stegte sild

Burger med stegte sild

Sild til aftensmad

Der er utrolig mange gode grunde til at spise sild, og derfor kan det også kun anbefales, at prøve at integrere denne fisk mere i sin hverdagsspise. Da sild er en fisk, har den et naturligt højt indhold af protein, men også Omega-3-fedtsyrer, mineraler og vitaminer. Fødevarestyrelsen anbefaler også, at man spiser 300g fisk om ugen. Heraf skal de 200g komme fra fed fisk, som f.eks. sild. Derudover er det budgetvenligt at købe sild, og også de stegte sild og røgede sild fåes i stort set alle supermarkeder.

Sild kommer i mange variationer. De fleste kender nok til den marinerede sild, men stegte sild og røget sild er også virkelig lækre råvarer, så det er bare at give sig i kast og udforske sildens mange muligheder.

Find inspiration til flere lækre opskrifter på sild på vildmedsild.dk

Burger med sild

En genial måde at få tilføjet noget mere sild til middagsbordet er ved at servere en burger med stegt sild. Sild er mild i smagen, og når den bliver paneret, som er tilfældet i denne opskrift, så minder fisken om en klassisk, paneret fiskefilet.

Burgerbollen er selvklart essentielt for en burger. Både en briochebolle og en grovere type brød som er vist på disse billeder, egner sig til en sildeburger. Den grønne salat kommer med et ekstra sprødt element til burgeren, de syltede rødløg giver en syrlig komponent, og sammen med silden og de cremede dressinger, så smager det hele rigtig godt sammen. Slutteligt kan man vælge at tilsætte krydderurter til sin sildeburger. Særligt frisk dild, hører sig virkelig godt til fisk generelt set.

Inspiration til opskrifter med sild: Sol over Gudhjem

Sildeburger

Tips til andet tilbehør til sildeburgeren

Udover de stegte sild kan man eksperimentere med meget andet til sin sildeburger. Nedenfor kommer nogle forslag til råvarer og ingredienser:

  • Agurk
  • Radisser
  • Rå rødløg
  • Spejlæg
  • Skiver af æble
  • Sennep

Del på print

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering