En hjemmelavet burgerbøf er obligatorisk i en god og saftig oksekøds burger. Det vil sige en oksekøds bøf, som er rørt sammen med æg, løg, salt og peber, og som derfor er langt mere saftig og rig på smag end en sædvanlig burgerbøf uden selvsamme ingredienser.

Inspiration til burgeropskrifter: Hjemmelavet burger og Sliders 

Opskrift på burgerbøf

Burgerbøf

Print Pin
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 10 minutter
Serveringer: 4 burgere

Ingredienser

  • 1 løg
  • 500 g hakket oksekød
  • 1 æg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 tsk. salt
  • 1 tsk. peber
  • smør til stegning

Sådan gør du

  • Hak løg fint og bland løg med alle de øvrige ingredienser
  • Rør farsen til en ensartet masse og lad den gerne stå og trække i 5min, så farsen samler sig bedre
  • Form fire burgerbøffer og steg dem på en varm pande med smør til de er næsten gennemstegte men stadigvæk let lyserøde i midten

Burgerbøffer

Hjemmelavet burgerbøffer

Det siger næsten sig selv, at det ikke er nok at udelukkende krydre sine burgerbøffer på toppen. Krydderierne skal ind i selve farsen, for at give ordentlig smag til den hjemmelavede burger. Det øvrige tilbehør til en burger er burgerboller eller briocheboller, dressinger som f.eks. ketchup, mayonnaise, chilimayonnaise mm., grøntsager, løg og evt. rødløg. Derudover kan man selvfølgelig variere en hjemmelavet burger på et utal af andre måder. F.eks. i forhold til verdenshjørner, hvor en mexicansk burger er fantastisk at fremhæve.

Inspiration til burger opskrifter: Hjemmelavet burgerboller og Syltede rødløg

Burgerbøf

Ingredienser til farsen

Opskriften ovenfor giver fire klassiske burgerbøffer krydret med salt og peber. De smager skønt som de er, og i en hjemmelavet burger, er det især de resterende råvarer, som vil tage opmærksomheden. Hvis man i stedet ønsker at få endnu mere smag tilført sin oksekøds bøf, så kan man tilsætte yderligere råvarer og krydderier:

  • Løg: Gule løg, rødløg, forårsløg, hvidløg mm., kan alt sammen blive snittet fint og tilført til en burgerbøf farse.
  • Krydderurter: Timian, rosmarin, oregano, basilikum osv., kan man eksperimentere med i sin burgerbøf.
  • Grøntsager: Chili, svampe, bælgfrugter og meget mere er også forslag til råvarer, der kan give ekstra smag, næring og fylde til en hjemmelavet burger.

Inspiration til burger opskrifter: Vegetarisk burger og Fajita burger

Stegning på pande eller grill

Såfremt man vælger at stege sin bøf på en grill, så giver det en del mere smag til burgeren. Det er den røgede smag, som gør noget fabelagtigt ved kødet. Det smager simpelthen rigtig godt. En almindelig stegepande kan dog sagtens gøre det også. Det er dog vigtigt, at man ikke steger burgerbøffen for længe. Sådan en bøf smager herligt, hvis den er let rosa i midten og ikke fuldstændig gennemstegt.