Sliders

Sliders

Sliders er små mini burgere med saftigt kød, dressing og tilbehør. Har du svært ved at vælge, hvilken slags burger du godt kunne tænke dig? Så lav sliders! De små burgere kan fyldes med meget forskelligt blandt andet kyllingekød, kikærtebøf, stegte grøntsager mm. og kan dernæst få selvskab af ligeså mange forskellige tilbehør. Sliders er geniale til middagsselskabet, hvor der skal være lidt af det hele til alle.

Inspiration til burgeropskrifter: Hjemmelavet burger og Vegetarburger

Opskrift på sliders

Sliders

Sliders

Udskriv Pin
Forb. tid: 2 timer
Tilb. tid: 30 minutter
Antal: 12 sliders

Ingredienser

Briocheboller

  • 25 g gær
  • 1,75 dl sødmælk
  • 1 tsk. sukker
  • 75 g blødt smør
  • 1 æg
  • 1 tsk. salt
  • 375 g hvedemel
  • 1 æg til pensling
  • sesamfrø

Burgerbøf:

  • 2 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1000 g hakket oksekød
  • 2 æg
  • 1 tsk. salt
  • smør til stegning

Tilbehør:

Sådan gør du

Briocheboller:

  • Lun mælken og opløs gær og sukker heri
  • Tilsæt blødt smør skåret i tern, æg, salt og hvedemel lidt ad gangen
  • Ælt dejen godt igennem vha. hænderne i 10min eller en røremaskine
  • Lad dejen hæve lunt og tildækket i ca. 60-90min
  • Del dejen i 12 lige store dele og form 12 små burgerboller
  • Lad dem hæve på to bageplader beklædt med bagepapir, dækket til med et klæde i ca. 30min
  • Pensl burgerbollerne med sammenpisket æg og drys med sesamfrø
  • Bag burgerbollerne i ovnen ved 180 graders varmluft i ca. 12min eller til bollerne er færdigbagte og let gyldne

Burgerbøf:

  • Hak løg og hvidløg og bland det med de øvrige ingredienser
  • Rør dejen til en ensartet fars og form 12 små burgerbøffer
  • Steg bøfferne på en varm pande med smør til de er næsten gennemstegte men stadig let rosa i midten. Krydr evt. med ekstra salt og peber

Tilbehør:

  • Skær grøntsager i passende stykker og skiver og saml burgerne

Hjemmelavet sliders

Briochebollen

Briochebollen er alfa og omega til en slider – og burgere generelt. Det er kombinationen af smør og æg der giver den bløde og lækre konsistent, den flotte blanke overflade og ikke mindst smag til bollen. Og det lille drys sesamfrø på toppen sætter lige prikken over i’et på bollerne.  En god og grundig æltning af dejen er vigtig for at opnå en god glutenstruktur, der er med til at bollen kan hæve flot op. Så brug endelig god tid på denne del og får æltet smørret godt ind i dejen. Et lille tip til at se om dejen er æltet nok er at lave glutentesten. Tag et lille stykke af dejen, cirka en håndfuld, og stræk dejen ud. Hvis du kan strække dejen så tyndt ud at du kan se lyset igennem uden den sprækker, så er den klar til at hæve.

Hvis du bruger en røremaskine til at æltedejen, så ælt den ved en lav/ mellem hastighed.

Inspiration til burgere: Mexicansk burger og Kyllingburger

Bøf og tilbehør til sliders

Tilbehøret i denne opskrift på sliders er ganske klassisk med en oksekødsbøf og salat, syltede rødløg, ketchup og tomat, men de kan vareries på et utal måder. Du kan lave en mexikansk slider med en bøf lavet på bønner eller med hakket oksekød tilsat en masse gode krydderier. Skift ketchuppen ud med guacamole og steg et rødt peber som tilbehør. Du kan lave en kyllingslider, en flæskestegsslider en vegetarslider eller en slider med fisk. Mulighederne er mange, så gå blot i køkkenet og eksperimenter med bøf og tilbehør – det kan næsten ikke gå galt.

Inspiration til tilbehør: Syltede rødløg og Agurkesalat.   

Sliders opskrift

2 kommentarer til “Sliders”

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering