Opskriften på kyllingeburger indeholder reklame for økologiske kyllinger i samarbejde med Landbrug og Fødevarer
Jeg har simpelthen glædet mig så meget til at dele denne opskrift med jer. Det må simpelthen være en af de bedste, jeg har lavet meget længe.
Inspiration til burger opskrifter: Vegetarburger og Sliders
Video: Økologisk kyllingeburger
Opskriften på kyllingeburger skulle selvfølgelig dokumenteres i videoformat, også. For så god er den altså!
Opskrift på kyllingeburger
Denne kyllingeburger indeholder en del elementer, men man kan sagtens springe over hvor gærdet er lavest nogle enkelte steder, og stadig få et sublimt måltid. F.eks er disse briocheboller købt i mit lokale supermarked, og chili mayonnaisen er heller ikke lavet fra bunden. I stedet har jeg købt en god kvalitets mayonnaise og blandet med en anelse friskhakket, rød chili samt tomatpasta. Det giver simpelthen et fantastisk resultatet. Og så kan i nok regne ud, at det ikke er nogen sag, pludselig at lave sådan en kyllingeburger.
Inspiration til andre opskrifter med kylling: Asiatisk limekylling, Kylling i peanutbuttersauce og Klassisk grydestegt kylling
Økologisk kyllingeburger
Jeg har sporadisk nævnt herinde, at jeg engang for en del år siden ikke spiste kød. Faktisk levede jeg som vegetar – hvis vi skal prøve at sætte en label på mine madvaner, i fire år. Jeg tog dengang dét valg, fordi jeg blot var 13 år, og ikke bestemte i min families husholdning, hvad der blev købt af kød. Min mor har dog altid gået op i økologi og dyrevelfærd, men det var kun, når hun havde købt kødet fra den nærliggende økologisk gård, hvor jeg havde set dyrenes levevis med egne øjne, at jeg satte tænderne i kødet. Jeg havde på den måde set bevis på, at dyrene havde det godt, også selvom jeg den dag i dag godt ved, at al slags kød, der bliver produceret i Danmark, kommer fra dyr, hvor der stilles krav til dyrevelfærd. Det var altså et spørgsmål om oplysning, dengang.
I dag spiser jeg kød i begrænsede mængder. Jeg synes ikke det er ”synd” for dyrene at de bliver slagtet og går til menneskeføde. Dette finder jeg som en naturlig del af fødekæden. Jeg går dog stadig meget op i dyrevelfærd, og nu hvor jeg er blevet voksen, oplyst og har rådighed over eget husholdningsbudget, så er det også blevet en del nemmere for mig, at tage det valg, som tiltaler mig allermest.
Siden dengang, hvor jeg var vegetar, er det også blevet en del nemmere generelt for os forbrugere. Mærkningerne bliver stadig bedre og bedre, og der er kommet endnu mere fokus på at fremhæve de kyllinger, som er produceret med ekstra dyrevelfærd. Her tænker jeg især på det statslige dyrevelfærdsmærke, som nu også ses på slagtekyllinger. Noget som dyrevelfærdsmærket dog ikke direkte forholder sig til er, at økologiske kyllinger også får økologisk foder og de har lidt mere plads end fritgående kyllinger. . Dette er også grunden til, at den økologiske kylling koster en anelse mere end den fritgående kylling, selvom de har samme antal hjerter i dyrevelfærdsmærket.
Inspiration til opskrifter: Kyllingenuggets og Andeburger
Økologisk kyllingeburger med sprød rødkål
- Hjemmelavet agurkesalat
- Hjemmelavet syltede rødløg
- fire brioche boller
- 400g kyllingebryst
- 100g revet parmesan ost
- 100g rasp
- Neutral olie til stegning
- chili mayonnaise
- 200g rødkål
- 200g rucola
- Vend kylling i revet parmesan og rasp
- Steg kyllingen på panden i rigeligt olie. Hvis kyllingestykkerne er tykke, kan de evt. bankes en smule mere flade
- Rist burgerbollerne
- Saml kyllingeburgeren med chili mayonnaise, fint hakket rødkål, rucola, syltede rødløg, syltede agurker og kylling