Andeburger

Andeburger

Andeburger er en luksus burger, som ingen tid tager at lave, såfremt man f.eks har en rest and tilbage fra dagen i forvejen. I andeburgeren kan man tilsætte, foruden andekød, hjemmelavet rødkål, agurkesalat, remoulade, mayonnaise mm.

Inspiration til opskrifter: Hjemmelavet rødkål og Agurkesalat

Opskrift på andeburger

Andeburger

Andeburger

Udskriv Pin
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 2 timer
Antal: 4 andeburgere

Ingredienser

Andekød:

  • 4 andelår, ca. 1500g
  • 1 tsk. salt

Burger:

  • 4 burgerboller
  • 200 g syltet rødkål
  • mayonnaise og/ eller remoulade
  • evt. frisk koriander, persille mm.,
  • evt. frisk, blandet salat

Sådan gør du

Andekød:

  • Gnid andelårene godt ind i salt, placer dem i et ildfast fad og steg dem ved 170 graders varme i ca. 2 timer, traditionel ovn
  • Riv kødet fra hinanden vha. to gafler så det bliver til pulled andekød

Andeburger:

  • Lun burgerbollerne og saml andeburgerne med valgfri dressing, pulled andekød, syltet rødkål, agurkesalat og evt. salt, urter mm.,

Burger med and

Hjemmelavet burger med and

Hjemmelavet burger med pulled andekød smager virkelig godt. I denne opskrift laves der pulled and fra andelår. En andeburger er dog genial at lave, hvis man har en rest and fra middagen dagen før. Det kunne eksempelvis fra juleaften eller Mortens aften hvor der traditionelt set serveres and. I så fald er burgeren utrolig hurtig at lave. Hvis dette ikke er tilfældet, så laves det af andelår, der skal gnides godt ind i salt, og som langtidssteges i ovnen ved middelvarme i 2 timer. Burgerbollerne, rødkålen og mayonnaisen til burgeren kan du enten købe eller lave selv. Laver du tilbehøret selv, kan du passende lave det imens andelårerne steger i ovnen.

Når andelårerne er færdige er det blot at samle burgeren med mayonnaise eller remoulade der fungere som dressing, og som giver noget god smag og fedme til burgeren. Syltet rødkål smager vidunderligt til andekød, og giver en masse syre og friskhed til den ellers lidt tunge burger. Tilsidst kan burgeren fyldes med lidt frisk blandet grøn salat og eventuelt friske krydderurter som koriander eller persille.

Inspiration til opskrifter: Andesteg og Burgerboller

Pulled and

Pulled and betyder, at kødet trækkes (der af navnet ‘pulled’) fra hinanden med to gafler når kødet er stegt. For at man let skal kunne trække kødet fra hinanden, skal det være rigtig godt mørt og lækkert. Dette opnår man ved at langtidsstege anden i ovnen ved middelvarme. Her er anden blot gnedet ind i salt, men der findes forskellige såkaldte rubs man kan marinere andekødet i inden stegning. Pulled and giver en god konsistens til burgeren. Det gør den også nemmere at spise, end hvis man kom et helt, fast stykke andelår i burgeren. Langtidsstegning af kødet gør også at det holder på en masse saft, så kødet er saftigt og mørt.

Inspiration til opskrifter: Hjemmelavet burger og Flæskestegssandwich

Fyldet til andeburger

Denne andeburger serves med syltet rødkål, mayonnaise eller remoulade, blandet grønt salat og koriander. Som altid er dette blot til inspiration, og du kan servere burgeren med lige præcis det fyld du allerbedst kan lide. Du kan gøre andeburgeren endnu mere julet ved at blande lidt revet appelsinskal i mayonnaisen så du får en lækker appelsinmayonnaise. Du kan også komme en sennepsdressing i i stedet for. Æbler skåret i skiver smager virkelig også godt sammen med and. Du kan komme sprødsteg bacon eller parmaskinke i. Den grønne salat kan skiftes ud med coleslaw. Mulighederne er mange, så det er bare med at prøve sig frem og finde sin yndlingskombination.

Den perfekte burgerbolle

Den perfekte burgerbolle kan se ud på forskellige måder. En af de mest klassiske boller til en burger er dog briochebollen. Kendetegnet ved den perfekte briochebolle er, at den er luftigt, den har en helt blød krumme indvendigt og en skinnende blank overflade drysset med hvide sesamfrø. Hemmeligheden ved briochebollen er, at den blandt andet laves på mælk og smør, som gør dejen – og derved den færdige bolle – helt smidig og lækker. Du kan også sagtens bruge en grove bolle eller måske en grøntsagsbolle som burgerbolle.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering