Mumiepølsehorn til halloween laver jeg hvert eneste år til oktober, når mine børn inviterer deres venner til vores årlige halloweenfest inden, at de skal ud og samle slik i vores kvarter. Sommetider bruger jeg en hjemmelavet dej, og når tiden er knap, bruger jeg en købe dej. Begge dele fungerer ganske glimrende.
Inspiration til halloween opskrifter: Bananspøgelser og Nachos til halloween
Opskrift på mumie pølsehorn

Ingredienser
- 25 g gær
- 1 tsk. sukker
- 3,5 dl lunken vand
- 75 g blødt smør
- 1 tsk. salt
- 600 g hvedemel
- 12 pølser (almindelig størrelse)
- 1 æg
- 48 sukkerøjne
- 1 tsk. bagelim
Sådan gør du
- Opløs gær og sukker i lunken vand
- Tilsæt blødt smør, og rør rundt
- Tilsæt salt og derefter halvdelen af hvedemelet lidt ad gangen. Rør det hele godt sammen med en grydeske til det bliver en ensartet grød
- Tilsæt resten af hvedemelet lidt ad gangen, og ælt dejen glat og smidig enten på en røremaskine ved mellemhastighed i 5 minutter eller med hænderne på køkkenbordet. Dejen skal æltes til den slipper skålen i bunden eller køkkenbordet
- Lad dejen hæve lunt og tildækket i ca 60min
- Rul dejen ud til en stor rektangel. Brug evt en lille bitte smule hvedemel, så dejen ikke klistrer fast til bordet. Skær dejen ud i 2 cm brede strimler
- Halver pølserne, og fold dejstrimlerne omkring pølserne
- Placer mumie pølsehornene på en bageplade beklædt med bagepapir, og lad dem efterhæve i ca. 20min
- Tænd ovnen på 180 graders varmluft
- Pensl pølsehornene med sammenpisket æg, og bag dem i ovnen i ca. 10min eller til de er gennemabgte og let gyldne på overfladen
- Sæt sukkerøjnene fast på de afkølede mumie pølsehorn med bagelim
Pølsehorn til halloween med færdigdej
Disse mumie pølsehorn er faktisk en af de nemmeste retter at servere til en børnefest til halloween. Særligt hvis du vælger at købe en færdiglavet pølsehornsdej. Det smager selvfølgelig ikke nær så godt, som en hjemmelavet version. Hvilket jeg deler en opskrift på længere oppe. Men sommetider er det, hvad der er nemt, som er bedst. Jeg selv tyr sommetider til en færdigkøbt version, fordi jeg så bedre kan lave mange forskellige halloween retter til vores årlige halloween fest i oktober for mine børns venner.
Inspiration til opskrifter: Grøntsagsfad til halloween og Nachos halloween
Pølser og brød
Udover den før omtalte pølsehornsdej, skal du selvfølgelig også bruge nogle pølser. Her er der flere muligheder. Du kan både købe pølser i helt normal størrelse, som halveres ligesom jeg har gjort i opskriften ovenfor. Hvorfor dejstrimlerne vikles omkring. Men du kan også købe nogle mindre pølser, som du kan bruge til mumie pølsehorn til halloween. Sukkerøjnene kan du købe i større supermarkeder, og det samme med bagelimen, der også skal bruges til at sætte sukkerøjnene fast på dejen med.
Hvis du ønsker inspiration til endnu flere ideer til halloween, så finder du her alle mine halloween opskrifter samlet et sted.




