Skyrboller er nemme proteinrige boller lavet på blot skyr natural, æg, havregryn og bagepulver. Jeg spiser dem til morgenmad med smør eller marmelade, men jeg synes allerbedst om dem til frokost. Her fylder jeg dem med pålæg og grøntsager, og jeg synes virkelig det smager godt. Derudover er disse skyrboller ekstra gode, når du har ladet dem hvile på køkkenbordet et par timer. De kan nemlig godt være lidt fugtige i konsistensen, så de har godt af, at tørre lidt ind.

Inspiration til opskrifter: Spinatboller og Æbleboller

Opskrift på skyrboller

Skyrboller

Print Pin
Forb. tid: 45 minutter
Tilb. tid: 20 minutter
Serveringer: 12 boller

Ingredienser

  • 300 g skyr
  • 4 æg
  • 250 g finvalset havregryn
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. salt
  • 1 spsk. chiafrø

Sådan gør du

  • Pisk skyr og æg til en ensartet konsistens
  • Tilsæt havregryn, bagepulver og salt, og rør det hele grundigt sammen
  • Lad dejen hvile under klæde i 30min på køkkenbordet
  • Tænd ovnen på 190 graders varmluft
  • Form 12 boller af dejen med to spiseskeer, og placer dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Drys med chiafrø
  • Bag bollerne i ovnen i ca. 20min eller til bollerne er bagt gyldne.
  • Lad bollerne køle helt ned inden, de skæres over og serveres

Proteinboller med skyr

Dette er en anderledes opskrift end de fleste bolleopskrifter. Disse skyrboller indeholder nemlig ikke gær, og derfor behøver de ikke at hæve, som en almindelig gærdej skal. Normalt plejer jeg at lade min bolledej hæve på køkkenbordet i mindst en time. Derefter plejer jeg også at efterhæve mine boller, når de først er formet. Men dette behøver man altså ikke, når man bager skyrboller med bagepulver. I stedet skal bollerne blot hvile i 30min, så havregrynet suger væsken til sig. Jeg synes ikke, at det er et skridt man i fremgangsmåden kan springe over, da skyrbollerne har tendens til at være meget fugtige, når de er færdigbagte. og dette undgår man, såfremt man lader bollerne trække. Når proteinbollerne er formet, skal de placeres på en bageplade beklædt med bagepapir, og så kan man drysse dem med frø, kerner eller nødder. Jeg har denne gang valgt chiafrø, for det var det, vi havde. Men du kan bruge alt, hvad din køkkenskuffe indeholder.

Inspiration til opskrifter: Chiaboller og Ølandsboller

Sådan undgår du fugtige skyrboller

Udover at bolledejen til dine skyrboller skal have lov til at trække, så dejen rigtigt samler sig, så skal du også lade bollerne hvile, når de er færdigbagte. Man kan sagtens spise dem med det samme, det gør jeg ofte, fordi jeg ikke kan vente. Men dine skyrboller kan godt fremstå en anelse fugtige i konsistensen, hvis de ikke får lov at tørre lidt ind efter tilberedningen i ovnen. Derfor lader jeg mine boller med skyr stå på køkkenbordet, uden at være pakket ind, i et par timer. Først derefter pakker jeg dem ned i en pose, og opbevarer dem i en køkkenskuffe. Du skal således ikke opbevare dem i køleskabet.

Inspiration til opskrifter: Yoghurtboller og Brusebadsboller

Proteinrige skyrboller

Skyr har et naturligt højt indhold af protein og samtidig et lavt indhold af fedt. Derfor er skyr natural et glimrende mejeriprodukt at både spise og bage med. Lige netop derfor laver jeg ofte disse skyrboller, og så synes jeg, at de mætter utrolig godt. Havregryn har et højt indhold af kostfibre, og sammen med proteinet i bagværket, så fylder bollerne godt i maven. Når du har spist en skyrbolle, holdes du altså mæt i lang tid, og det er jo altid et foretrække. Derudover kan du vælge at putte grøntsager, pålæg og smørrelse i dine boller, som ikke bare giver smag men også næring til din frokost eller morgenmad.

Inspiration til opskrifter: Gulerodsbrud og Grovboller