Nutellaboller er bløde hvedeboller med en bombe af nutella i midten. Nutellabollerne bages i en bradepande, og spises som de er. Inden servering drysses der blot med en anelse flormelis på toppen. Det gør bollerne endnu mere festlige.
Inspiration til opskrifter: Bamseboller og Teboller
Opskrift på nutellaboller
Ingredienser
- 150 g nutella
- 4 dl lunken vand
- 50 g gær
- 100 g sukker
- 2 æg
- 50 g blødt smør
- 850-900 g hvedemel
- 1/2 tsk. salt
- 1 sammenpisket æg til pensling
Sådan gør du
- Klat 20 teskefulde nutella ud på et stykke bagepapir, og frys det i mindst to timer
- Opløs gær i vand og tilsæt sukker
- Tilsæt æg og blødt smør og rør godt rundt
- Tilsæt salt og hvedemel lidt ad gangen og ælt dejen godt sammen
- Saml dejen i en skål, placer et klæde over skålen og lad dejen hæve i ca. 1,5 time
- Del dejen til 20 boller og gør hver klump bolledej helt flad. Placer en frossen klump nutella i midten og saml dejen omkring
- Placer nutellabollerne på en bageplade beklædt med bagepapir eller i en bageform
- Lad bollerne hæve yderligere 30min under et klæde
- Pensl bollerne med sammenpisket æg og bag dem i ovnen ved 180 graders varme, varmluft i ca. 15-20min eller til bollerne er gennembagte og let gyldne på overfladen
- Drys med flormelis inden servering
Hjemmelavet boller med nutella
Denne opskrift på nutellaboller er særdeles uimodståelig. Bollerne er blot en almindelig hvedebolle eller bamsebolle, hvor bolledejen indeholder hvedemel, æg, smør, gær og sukker. Dernæst er dejen æltet rigtig godt sammen. Ælte processen kan ske på både en røremaskine og i hænderne. Da bolledejen indeholder smør er den generelt nem at arbejde med, men det er vigtigt at mærke efter undervejs. Noget hvedemel suger anderledes end andet, så måske skal der tilsættes en anelse mere hvedemel undervejs. Når dejen er æltet godt igennem, skal den hæve under et klæde til den er ca. dobbelt størrelse. Denne hævetid er vigtig for at dine nutellaboller bliver luftige. Skær derefter 20 lige store nutellaboller. Først trykkes bolledejen flad, hvorefter den frosne nutella placeres i midten. Saml derefter bolledejen omkring nutellaen og tril den rund. Nutellabollerne skal gerne pensles med sammenpisket æg inden de bages til sidst. Dette giver en flot, gylden nutellabolle.
Inspiration til opskrifter: Fødselsdagsboller og Yoghurtboller
Sådan laver du nutella selv
Man tænker måske ikke over det, men man kan lave hjemmelavet nutella selv. Nutella består mest af alt af hasselnødder, der er blevet ristet i ovnen til de er gyldne og den fremtrædende nøddesmag er kommet frem. Derefter blendes nødderne med smeltet chokolade.
Inspiration til opskrifter: Grovboller og Gulerodsbrud
Nutellaboller til hver en festlighed
Man kan spise nutellaboller året rundt. Når de pyntes med flormelis og serveres med kaffe og tændte stearinlys, så kan det sagtens være en juledessert. Men de kan også serveres som et alternativ til fastelavnsbollen. Ligesom man også kan tilsætte creme til sine nutellaboller, så det smager endnu mere som en fastelavnsbolle. Slutteligt kan man selvfølgelig også godt servere hjemmelavede nutellaboller, når solen skinner og det er varmt.