Æltefri boller

Æltefri boller opskrift

Æltefri boller er nogle nemme, hjemmelavede boller, som du kan bage derhjemme med meget få ingredienser. Hvedemel, vand, gær og lidt havregryn og frø eller kerner, er hoved ingredienserne. Og så bliver de æltefri boller virkelig gode.

Inspiration til bolle opskrifter: Grovboller og Sprøde boller

Opskrift på æltefri boller

Æltefri boller opskrift

Æltefri boller

Udskriv Pin
Forb. tid: 2 timer
Tilb. tid: 12 minutter
Antal: 10 boller

Ingredienser

  • 5 dl lunken vand
  • 50 g gær
  • 1 tsk sukker
  • 50 g frø eller kerner
  • 50 g havregryn
  • 1 tsk. salt
  • 500 g hvedemel
  • frø eller kerner til drys

Sådan gør du

  • Opløs gær og sukker i lunken vand
  • Tilsæt frø, havregryn, salt og en smule af melet, og rør det til en ensartet grød
  • Tilsæt resten af hvedemelet lidt ad gangen og rør dejen godt sammen
  • Lad dejen hæve lunt og tildækket i ca. 1,5 time
  • Tænd ovnen på 250 graders varme. Skær bollerne ud og placer dem på en bageplade beklædt med bagepapir
  • Drys bollerne med flere frø eller kerner, og placer bagepladen med boller i ovnen
  • Skru ned for ovnen til 200 graders varme, varmluft i bag bollerne i ca. 12-15min eller til bollerne er færdigbagt og let gyldne på overfladen

Boller der ikke skal æltes

Lyder det ikke nemt? Men den er god nok. Denne opskrift på hjemmebagte boller med en anelse havregryn, frø eller kerner skal hverken æltes med de bare næver eller en røremaskine. Det eneste man skal gøre er blot at blande alle ingredienserne sammen i en stor skål, og så røre det godt sammen med en ske. En grydeske er oplagt at bruge, når disse æltefri boller skal røres sammen. Og da man ikke behøver at ælte bolledejen sammen på bordet, så sviner det helle ikke lige så meget at bage hjemmebagte boller. Hvis man gerne vil bruge en køkkenmaskine, så kan man selvfølgelig sagtens det.

Inspiration til bolleopskrifter: Fødselsdagsboller og Yoghurtboller

Bagværk med havregryn, frø og kerner

Man kan bruge denne opskrift på æltefri boller som grundopskrift. De fleste har hvedemel og havregryn i deres køkkenskuffer, og så kan man variere de frø eller kerner, man tilsætter. Sesamfrø, græskarkerner, hampefrø, chiafrø, solsikkekerner eller hørfrø, som er benyttet i denne opskrift, kan man røre i sine æltefri boller. Man kan ligeledes bruge både finvalset havregryn og grovvalset havregryn, og hvis man ingen af ingredienserne har, så kan man blot erstatte havregryn med hvedemel. Ligeledes kan man tilsætte grovere typer af mel, der har en højere mængde af fuldkorns hvedemel. De æltefri boller kan dog hurtigt blive tunge, hvis man tilsætter for meget fuldkorns hvedemel, så hold lidt igen.

Inspiration til bolleopskrifter: Surdejsstykker og Broccoliboller

Boller som ikke skal æltes

Ligesom de fleste andre slags boller, så kan man smøre alverdens lækkert på disse æltefri boller. På billederne ses hjemmelavet nutella og smør, som er nogle klare favoritter herhjemme. Også marmelade, syltetøj og honning smager godt. Ligesom man også kan bruge de æltefri boller til frokost eller brunch. Hvor de serveres med forskelligt kødpålæg.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering