En sund lasagne opskrift kan sagtens smage utrolig godt, og faktisk er en klassiske, italiensk lasagne også fyldt med grøntsager. Det samme er denne opskrift, som både indeholder cremet bechamelsauce, oksekød, gulerod og linser. Sidst nævnte er normalt ikke at finde i den italienske spise, men det vil jeg virkelig anbefale dig at prøve. Både fordi det er enormt næringsfuldt og sundt, men også fordi linser er billige og utrolig klimavenlige. Man kan også sagtens lave en vegetarisk lasagne med linser og helt uden kød, men jeg må ærligt indrømme, at oksekødet gør noget særligt ved en sund lasagne opskrift, og derfor er det også at finde i denne opskrift.
Inspiration til opskrifter: Klassisk lasagne og Vegetarlasagne
Opskrift på sund lasagne
Sund lasagne
Ingredienser
- 1 løg
- 2 fed hvidløg
- 1 spsk. olivenolie
- 2 mellemstore gulerødder
- 1 tsk. oregano
- 1 tsk. basilikum
- 500 g hakket oksekød
- 2 spsk. linser (sorte eller røde)
- 2 tsk. salt
- 800 ml hakkede tomater
- 1 spsk. tomatpure
- 2 dl vand
- 12 lasagneplader
- 500 ml let bechamelsauce
Sådan gør du
- Hak løg og hvidløg fint og steg løgene bløde i en gryde med olivenolie
- Riv gulerod fint på et rivejern, og tilsæt gulerod sammen med krydderier til gryden
- Tilsæt hakket oksekød og lad det hele stege til kødet er gennemstegt
- Tilsæt hakkede tomater, tomatpure, linser og vand, og lad det hele koge op
- Lad gryden simre i mindst 10min og smag til med salt
- Fordel først bolognese, så bechamelsauce og så lasagne plader i et stort, ildfast fad. Gentag proceduren tre gange
- Bag lasagnen i ovnen ved 180 grader varme i ca. 45min eller til lasagnen er gennembagt
Kalorielet lasagne opskrift
Der findes lige så mange kalorielette lasagne opskrifter, som der findes køkkener, og selv på min egen blog har jeg et utal af forskellige opskrifter på sund lasagne. Kendetaget ved denne opskrift er, at den er kalorielet, grøntsagsrig og utrolig smagfuld. Nedenfor deler jeg mine gode råd til netop sådan en sund lasagne opskrift:
- Magert oksekød er vigtigt når man laver et sundt aftensmad måltid. Man kan typisk købe hakket oksekød med 4-7% fedt, 10-12% fedt og 14-18% fedt. Jeg vil anbefale dig, at bruge en af de to magre typer hakket oksekød, da det holder din opskrift på sund lasagne så fedtfattig og kaloriefattig som muligt.
- Grøntsager beriger måltidet med vitaminer, mineraler og fibre. Sidst nævnte giver også en følelse af mæthed, og det samme bidrager næste punkt med.
- Bælgfrugter kan jeg ikke få nok af, og i en almindelig, sund lasagne opskrift, tilsætter jeg altid linser. Mine børn tror det er almindelige krydderier, og jeg har derfor aldrig skildret med, at de spiser linser. Jeg bruger de linser jeg har, så både sorte belugalinser og røde linser kan bruges. Men dem der camouflerer sig bedst er uden tvivl røde linser, så derfor vil jeg i første omgang anbefale dig dem.
- Magert bechamelsauce med en lav fedtprocent fåes i alle supermarkeder, selv de helt små.
Sådan laver du bolognese
Begynd med at hak og riv alle grøntsagerne fint. Særligt når man har børn synes jeg, at det falder i god jord, når der ikke er synlige, store stykker af tomat, gulerod eller løg. Dernæst tilsættes kød og så linser sammen med de resterende råvarer og ingredienser. Linserne behøver ikke at være kogt helt færdigt før, at lasagnen samles med lasagneplader og bechamelsauce. Inde i ovnen koger bolognesen nemlig videre, og derfor koger linserne også færdigt i ovnen sammen med resten af din opskrift på sund lasagne.
Inspiration til opskrifter: Lasagne i en pande og Lakselasagne
Opbevaring af en sund lasagne opskrift
For at opbevare en sund lasagne korrekt og sikre, at den forbliver frisk og sikker at spise, skal du følge disse trin:
Opbevaring i køleskabet
- Afkøl hurtigt: Lad lasagnen køle af til stuetemperatur inden for to timer efter tilberedning. Dette reducerer risikoen for bakterievækst.
- Dæk godt til: Dæk lasagnen med plastfolie, aluminiumsfolie eller opbevar den i en lufttæt beholder for at forhindre, at den tørrer ud og absorberer lugte fra andre fødevarer i køleskabet.
- Køleskabstemperatur: Opbevar lasagnen i køleskabet ved en temperatur på 4°C eller lavere. Den kan opbevares i køleskabet i op til 3-4 dage.
Opbevaring i fryseren
- Afkøl hurtigt: Som ved opbevaring i køleskabet skal lasagnen køles ned til stuetemperatur inden for to timer.
- Porsionsopdeling: Skær lasagnen i individuelle portioner for nem opbevaring og senere optøning/genopvarmning.
- Pak godt ind: Pak hver portion ind i plastfolie og derefter i aluminiumsfolie, eller brug frysesikre beholdere eller fryseposer. Sørg for, at emballagen er tæt, så der ikke kommer luft ind.
- Mærkning: Mærk pakkerne med dato og indhold, så du kan holde styr på, hvor længe de har været frosset.
- Frysetemperatur: Opbevar lasagnen i fryseren ved en temperatur på -18°C eller lavere. Lasagnen kan opbevares i fryseren i op til 2-3 måneder for optimal smag og tekstur.