Madpandekager

Madpandekager er en fantastisk spise, som både kan laves på virkelig mange forskellige måder, og ikke mindst fyldes med et hav af forskelligt tilbehør. Pandekagen som vi kender den, er en flad kage, som hovedsageligt består af mel, æg, sukker og mælk og bages på panden, men i madpandekagen er sukkeret skåret fra, og så tilsættes der i stedet f.eks. tilsættes spinat til dejen, så man fremtryller de legendariske spinatpandekager. Man kan også tilsætte grønkål, græskar, quinoakerner mm. og på den måde variere madpandekagens udtryk og smag.

Variationer af madpandekager

Vi kender den søde pandekage fra tegneserien, hvor Rasmus Klumps mor står klar med en stor bunke pandekager hver gang han vender hjem fra eventyr. Men pandekagen, og ikke mindst madpandekagens historie kan dateres mere end 500 år tilbage og findes verden over i et utal af variationer. I Mexico finder f.eks. du de lækre tortillas, der herhjemme er synonym med oksekød, guacamole og salsa. I Grækenland fyldes madpandekagen, der er lidt tykkere end i Danmark, med gyros, salat og ikke mindst tzatziki. Madpandekager kan både indtages som aftensmad eller frokost og findes også i flere størrelser. Blinis er små madpandekager, der kan laves på fuldkornsmel og som toppes med stenbiderrogn, creme fraiche og hakket rødløg.

Fyld til madpandekage

Herunder finder du masser af inspiration til pandekagefyldet i de forskellige opskrifter. Ligeledes er der masser af inspiration til pandekagefyldet i de forskellige opskrifter. Det er nemlig oplagt at bruge sine madpandekager til både at spise til aftensmad, frokost og madpakke, samt fylde med rester fra gårdsdagens middag. Har du en rest fisk, er det oplagt at fylde i spinatpandekagerne med lidt salat, smøreost, pesto eller andet. En rest kødsovs fra aftensmaden er oplagt at fylde i en mexicansk pandekage og så bage den i ovnen med lækker ost på toppen. Andre forslag til fyld kunne være:

Kan madpandekager fryses ned?

Ja, det kan de sagtens. Når du nu er igang med at bage en stor bunke pandekager, så er det oplagt at fryse nogle af dem ned, så du let kan tage op og lave en hurtig aftensmad. Det er dog vigtigt, at sørge for pandekagerne er adskilt når de fryses. Dette gøres f.eks. ved at lægge bagepapir imellem. Så undgår du, at pandekagerne bliver ødelagt når de tør op. Madpandekager kan tøs op i køleskabet eller lunes kort i microovnen. Dup madpandekagerne med lidt vand inden du kommer dem i microovnen, så undgår du at de bliver tørre.