Stegte kikærter med krydderier

Stegte kikærter

Stegte kikærter kan både laves på en pande og i en ovn, og i begge tilfælde smager det rigtig dejligt. Særligt hvis de sprøde kikærter er krydret med rigeligt flagesalt, olivenolie og varme krydderier. Tilslut drysses de ristede kikærter over en god salat eller serveres som de er, og agerer en smagfuld snack.

Inspiration til klassiske salater: Min bedste spidskålssalat

Opskrift på stegte kikærter

Stegte kikærter

Stegte kikærter

Udskriv Pin
Forb. tid: 5 minutter
Tilb. tid: 10 minutter
Antal: 1 portion

Ingredienser

  • 1 dåse kikærter (ca. 450g udrænet)
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 tsk. flagesalt
  • 1 tsk. spidskommen
  • 1 tsk. oregano
  • 1/2 tsk. chiliflager
  • evt. frisk timian

Sådan gør du

  • Skyl kikærterne i en si under rindende vand
  • Lad dem dryppe godt af og lad dem evt. tørre i et klæde
  • Hæld olivenolie på en meget varm pande og dernæst kikærter
  • Drys alle krydderierne udover kikærterne og rør godt rundt i dem
  • Lad dem stege ved maks varme og rør en smule i dem undervejs, til kikærterne bliver let gyldne på alle sider

Bagte kikærter

Ristede kikærter på panden

Kikærterne der er stegt i ovnen med olivenolie, havsalt og en masse krydderier kan både spises som topping på salater og f.eks i de lækre og pyntede buddha bowls, men de smager også skønt for sig selv.  De kan nemlig sagtens serveres som en snack eller appetizer for middags gæster.

Krydderierne man bruger til stegte kikærter, kan man sagtens eksperimentere med. Generelt går de mellemøstlige smage utrolig godt sammen med kikærter, og derfor kan spidskommen i særdeles anbefales. Krydderier som paprika, oregano, timian, chili, cayennepeber mm. er dog også fremragende bud. Jeg plejer ofte, at lave en blanding direkte på panden, når jeg rister mine kikærter. Blandingen bliver lavet på slum og alt efter hvad jeg lige har lyst til.

Inspiration til opskrifter med kikærter: Min bedste hummus opskrift

Ristede kikærter

Kikærter bagt i ovn

Som tidligere nævnt, kan kikærter både laves på en varm pande og i en ovn. Smagen bliver mere intens på panden, og kikærterne har en tendens til at blive en anelse tørre i ovnen. Derfor benytter jeg mig altid af en stegepande, når jeg skal tilberede ristede kikærter. Hvis man ikke har tiden eller overblikket til at våge over kikærterne, så kan man også sagtens tilberede dem i ovnen. Brug i dette tilfælde en bageplade med bagepapir, som kikærterne fordeles ud på inden de bages ved 200 graders varmluft. De stegte kikærter kan derefter afkøles på pladen inden de f.eks. fordeles i en sprød grønkålssalat.

Inspiration til salat med rødkål: Rødkålssalat med appelsin

 

Del på print

4 kommentarer til “Stegte kikærter med krydderier”

  1. Jeg synes aldrig at jeg kan få mine kikærter til at blive rigtig sprøde, ligemeget hvor længe de får i ovnen. Dine ser lækre ud! ?

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering