Pandekager

Pandekager

Pandekager i alle afskygninger elsker vi herhjemme. Men de klassiske, gammeldags pandekager, hvor pandekagedejen er tynd, kan vi allerbedst lide. I ved den slags pandekager man fylder med marmelade, sukker, nutella eller hvad man er til, og som rulles helt stramt omkring fyldt? Og det er den opskrift, jeg her vil dele med dig. Min opskrift er en traditionel pandekage opskrift, som jeg har lånt af min mormor i tidernes morgen. En familieopskrift som er blevet bagt igen og igen, og som ikke indeholder andet end æg, hvedemel, mælk, sukker og smør. Herfra kan du tilsætte vanilje, øl og andre smagsgivere til din pandekagedej, og dette kan du finde inspiration til under opskriften nedenfor, hvis du ønsker at eksperimentere med nye smage til dine hjemmelavet pandekager.

Inspiration til opskrifter: Amerikanske pandekager og Bananpandekager

Opskrift på pandekager

Pandekager

Pandekager

Print Pin
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 30 minutter
Servings: 12 pandekager

Ingredienser

  • 200 g hvedemel
  • 2 tsk sukker
  • 1 knivspids salt
  • 3 æg
  • 4 dl mælk
  • smør til stegning
  • 50 g smør til stegning

Sådan gør du

  • Pisk alle ingredienserne sammen i en skål til der ikke længere er nogle klumper
  • Lad gerne dejen stå og hvile på køl i 15min til den samler sig. Så er den nemmere at stege på panden
  • Smelt en lille smule smør på en pande ved stegning af hver pandekage. Vend pandekagen når den er stegt lysebrun på den ene side, og steg den på den videre på den anden side
  • Hold pandekagen lun under et klæde imens de resterende pandekager steges

Hjemmelavet pandekagedej

Hvem der fandt på pandekagen, burde få en medalje. Det er simpelthen en af de bedste opfindelser inden for madlavningen, og i alle madkulturer, har de udgaver af den berømte pandekage. Om det så er en sød eller krydret version, så smager det skønt.Til dessert er jeg klart tilhænger af den gammeldags måde at lave hjemmelavede pandekager på. Pandekagerne skal helst være tynde, ikke alt for søde, og så smager de godt, selvom der ikke engang er kommet fyld i pandekagen endnu. Jeg har faktisk altid nydt mine tynde pandekager uden det mindste på sig. Min mand og børn derimod elsker versionen med sukker og syltetøj. Med tiden er de sågar begyndt at fylde pandekagerne med nutella og banan. En fransk udgave, som ofte går under navnet crepes.

Inspiration til desserter: Julepandekager og Pandekagelagkage

Pandekager med øl

Der er mange måder, man kan lave pandekager verden over. Og lige præcis denne dessert, har også indfundet sig i alle verdenskøkkener, jeg kender til. Det er der helt sikkert en grund til. Pandekager smager simpelthen bare godt. Grund ingredienserne i pandekager er dog næsten altid de samme. I hvertfald herhjemme i Danmark hvor der også kan være forskel fra familie til familie, hvordan man laver sin pandekagedej. Æg, mælk, hvedemel, smør og sukker er altid ingredienser som går igen. Men derudover kan man også tilsætte øl til sin pandekagedej. Sådan lyder fremgangsmåden på gammeldags pandekagedej ofte, når man ser i gamle husholdnings bøger og hjemkunstskabs bøger, som jeg elskede at bladre i som barn. Øl i pandekager gør dem mere sprøde. Men smagen ændrer sig ikke besynderligt fra når man blot tilsætter mælk til sin dej. Hvis man derfor har en sjat øl stående, så kan man tilsætte ca. 3 spsk. øl til dejen sammen med de øvrige ingredienser. Traditionelt set har man brugt hvidtøl eller pilsner, da det heller ikke har en særlig karakteristisk smag, når pandekagedejen steges på panden. Derudover fordamper alkoholen også, så snart dejen steges. Man skal derfor ikke være nervøs for at desserten indehold alkohol.

Opskrift med citron og kardemomme

Jeg har opfattelsen af, at en pandekageopskrift er som en trosretning. For i hver eneste familie er en specifik opskrift på netop denne kage, gået i arv. Nogle opskrifter er med citron, andre med vanilje, og nogle med det føromtalte øl. Sidst nævnte har jeg selv en del barndomsminder omkring. Jeg husker nemlig, hvordan jeg som barn bagte pandekager hjemme i min mormors gamle bindingsvæk hus med stråtækt tag. Og det er nok derfor jeg synes, at det kan være nonstalgisk og meget traditionelt at tilsætte øl til sin pandekagedej. I Frankrig har jeg derimod ofte smagt mine pandekager med vanilje eller citron i pandekagedejen, og det synes jeg også rigtig godt om. Både vaniljesukker og den rene version fra en vaniljestang kan bruges. Ligesom vaniljekornene kan røres i en cremet flødeskum og fyldes i pandekagerne. Det samme gør sig gældende med citronsaft, som balancerer godt med den fedtede, sprøde pandekage. Smør har et højt fedtindhold, og det er derfor, at citron med det høje syreindhold balancerer kagen godt. Slutteligt kan man tilføje kardemomme til sit bagværk. Kardemomme har en meget karakteristisk smag, og her i Skandinavien er det ofte et krydderi, vi tilsætter til vores bagværk.

Inspiration til desserter: Belgiske vafler og Sunde pandekager

Traditionelle pandekager

Det er faktisk en gammel kristen tradition at spise pandekager på en helt bestemt dag, og derfor har du måske også hørt om pandekagedagen. Man fastede nemlig i 40 dage op til påske, og i den periode måtte man ikke spise sukker, hvedemel eller æg. For at råvarerne ikke gik til spilde, så lavede og spiste man pandekager inden fasten gik igang. Dengang gik pandekagedagen under navnet “hvide tirsdag”.

Pandekagedagen ses også i vores verden i dag, hvor man spiser pandekager overalt i verden. De amerikanske er verdenskendte, ligesom de franske – crepes, også er dét, der er så tynde som muligt, og i øvrigt med en langt større diameter. Måske du har set franskmændene lave crepes på gader og stræder, hvor de bliver tilberedt og solgt på samme tid. Sådan har jeg i hvertfald nydt en helt del franske pandekager, og det kan jeg også anbefale dig at prøve. Pandekagerne fyldes med både frisk frugt, nøddesmør og tilmed skinke og ost, hvis de spises til frokost. Den amerikanske udgave derimod er langt mere sød. Derudover overdynges de med sirup, og der bliver ofte tilføjet chokolade eller blåbær til pandekagedejen.

5 kommentarer til “Pandekager”

3.97 from 65 votes (62 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering