Pizza

Pizza er, og bliver en klassiker. Den gør sig godt til både frokosten, aftensmaden eller som en hurtig snack i løbet af dagen eller på farten i form af en pizzasnegl. Pizzaer kan varieres og laves ud i det uendelige. Har du lyst til at gå i detaljer omkring pizzabagning, meltyper, toppings, bagetemperaturer så er det bare at give sig i kast med det. Men pizzabagning kan også holdes helt simpelt og nemt. Så der er en pizza til alle.

Pizzaens historie

Verdens første pizza var en Margherita. Margheritaen har ikke ændret sig siden og består, i al sin enkelhed, af en sprød bund smurt med tomatsauce og toppet med mozzarella. Siden Margheritaen er der kommet en masse andre forskellige pizzaer til og de fleste byer, store som små, har et pizzeria.

Historisk set er pizzaen en fattigmandsspise. Det var noget alle havde råd til da den blot består af brød og fyldet kan være hvad som helst.

Pizzatopping

Det er kun fantasien der sætter grænser når man skal vælge, hvad man skal toppe sin pizza med. De to vigtigste toppings må dog være en sauce af en art, tomatsauce, pesto eller mascarpone, og ost. Alt derimellem er helt op til dig. En ændring i topping kan ændre hele pizzaens smagssammensætning. Af velkendte toppings findes der chorizo, pepperoni, parmaskinke, oksekød og kylling. Rødløg, peberfrugt, kartofler, tomater og frisk salat. Friske eller tørrede krydderurter som rosmarin, timian, basilikum eller oregano er også gode smagsgiver til pizzaen. Husk blot, at hvis det er friske krydderurter, så kom dem på når pizzaen er bagt, så de ikke bliver brændt af i ovnen. Er man i tvivl om hvor meget fyld der skal på, så gå efter devisen less is more. En pizza med enkelte, velvalgte toppings kan aldrig gå helt galt.

Pizzabund

Det er ikke kun pizzatopping der kan varieres. Det kan pizzabunden også. Den klassiske pizzabund baseret på mel smager skønt og ændrer smag og struktur alt efter hvilken type mel der bruges.  Men udover at pizzabunden kan laves på mel, så kan den også laves på blandt andet rodfrugter eller quinoa. Begge dele er super gode alternative til den klassiske bund, og er hver især med til at give pizzaen en ny smagsoplevelse. Skal det en dag være lidt nemt og hurtigt, så kan tortillapander bruges som bund – så kan pizzaen trylles sammen på få minutter.

Vælg de gode råvarer

En god pizza kræver ikke mange råvarer for at blive god. Der er den helt klassiske med tomatsauce, pepperoni og mozzarella eller en kartoffelpizza med en bund af mascarpone, tyndskårne kartoffelskiver og afsluttet med mozzarella og måske en kvist rosmarin på toppen. Råvarerens kvalitet spiller derfor en stor rolle for pizzaens resultat. Så gå efter nogle gode kvalitetsråvarer for at opnå det bedste resultat.