Pizza med “tøm-køleskabet-fyld”

Pizza med restefyld  Hjemmelavet pizza
Det er endnu engang min kære mand, der står bag denne kreation, da jeg på nuværende tidspunkt er placeret fra morgen til aften (og nat), med hovedet i bøgerne i denne omgangs eksamensræs. Han har derfor forkælet mig og den lille spilopmager med hjemmelavet pizza, hvor han puttede alt godt fra køleskabet, fryseren og skufferne på de to sprøde pizzaer. Det blev således til en pizza med løg og champignoner, som vi havde brugt i gullashen forleden dag, samt et enkelt kyllingebryst, som vi havde på frost i fryseren, og majs fra konservesskabet.

Pepperoni-pizzaen kom udelukkende til verden, fordi det er B’s yndlings pizzaversion, og han laver den gerne lidt tykkere og med ekstra ost på. En italiener ville sikkert vende øjne over hans påfund, men jeg må give ham ret i, at det smager ufattelig godt!

Pepperoni pizza  Hawai pizza

Vi bruger altid den samme opskrift på hjemmelavet pizzadejOpskriften giver to pizza’er, der skal rulles tyndt ud.

Hjemmelavet pizza opskrift

Læs også gerne: Bagt kartoffelFrikadeller med kyllingHjemmelavet mørbradgryde og One-pot-pasta

Pizza med "tøm-køleskabet-fyld"
 
Forfatter:
 
Ingredienser
Kylling og grøntsagspizza:
  • 125g pizzasovs (ofte bruger jeg hakkede tomater der blendes med lidt ketchup, basilikum og oregano)
  • 125 revet mozzeralla ost
  • 1 kyllingebryst
  • ½ dåse majs
  • 200g champignoner
  • 1 løg
  • frisk basilikum
Pepperoni pizza
  • 125g pizzasovs
  • 125 revet mozzeralla ost
  • 150g pepperoni
  • ½ dåse ananas
Fremgangsmåde
  1. Steg kyllingebryst på panden (uden at det bliver tørt). Skær det derefter i mundrette stykker. Tænd ovnen på 220graders varme. Snit champignoner i skiver, og rul pizzaerne ud. Fordel pizzasovs og dernæst ost på hver enkelt pizza.
  2. Den ene pizza tilføres pepperoni og bages i ovnen i ca. 12-15min. Ananas tilføres inden servering.
  3. Den anden pizza tilføres champignoner og løg, og bages dernæst ca. 10min. Derefter tages pizzaen ud, og kyllingestykkerne fordeles på pizzaen, som bages videre i yderligere 5min. Tilfør majs og frisk basilikum inden servering.

 

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *