Opskriften på mini pizzaer indeholder reklame for Valsemøllen
Der er simpelthen ikke noget skønnere end små, velsmagende og ikke mindst lækre minipizzaer som både børn og voksne kan fragte med i børnehave, skole og på arbejdet. Det er i hvert fald hvad vi har gjort den seneste stykke tid, hvor vi har nydt godt af en fyldt fryser med madpakke hits. Minipizzaer, pizzasnegle og pølsehorn er alle fantastiske klassikere, som vi aldrig bliver trætte af herhjemme, og så er opskrifterne tilmed nemme at tilføre både fuldkorn og grøntsager.
Minipizzaer bagt med Valsemøllens ølandsbrød
Det er oplagt at bruge en af Valsemøllens mange forskellige brødblandinger til dagligdagens madlavning. F.eks. kan melblandingen ”Valsemøllen ølandsbrød” der forhandles i Bilka, Føtex og på nemlig.com bruges til både minipizzaer og almindelige aftensmads pizzaer. Det gør bage processen en smule hurtigere og nemmere – især når der er børn med i køkkenet. Hjemme hos os elsker spiloppen at være med til alt hvad der skal laves af huslige gøremål, og madlavningen er absolut ingen undtagelse. Hun var også både utrolig begejstret og stolt over sine små minipizzaer, som hun selv har lavet fra start til slut.
Finax skifter navn til Valsemøllen
Den opmærksomme læser har måske allerede set på både de sociale medier samt ude i butikkerne, at de sædvanlige Finax produkter, ligesom dette ”Finax ølandsbrød”, er ved at skifte navn til Valsemøllen. Hvilket egentlig er det oprindelige navn. Valsemøllen går altså tilbage til rødderne, og der vil i fremtiden blive sat endnu mere fokus på den danske bageglæde. Valsemøllen hvedemel består derfor, ligesom det altid har gjort af korn, der er blevet dyrket, høstet og malet i Danmark. Fuldstændig ligesom traditionen fortæller det.
Opskrift på minipizzer med fuldkorn
Hvis du hellere vil benytte dig af en helt almindelig pizzadej, så er denne opskrift oplagt. Den indeholder durum mel samt Valsemøllens tipo 00 hvedemel, der er perfekt til at bage pizzaer med. Valsemøllens almindelige hvedemel kan dog sagtens bruges også, hvis man ikke lægger inde med hverken tipo 00 hvedemel eller ”Finax ølandsbrød-blanding”.
Ingredienser
- 1 pakke Valsemøllen Ølandsbrød
- 2 breve Finax tørgær
- 5,5 dl vand
- evt. hvedemel
- 200 g tomatsovs
- 2 pakker mozzarella ost af 200g
- Grøntsags topping (f.eks. kartoffel, tomat, frisk salat og avokado)
- Kød topping (f.eks pepperoni og lufttørret skinke)
- Evt. frisk timian og flagesalt
Sådan gør du
- Bland melblandingen med tørgær og tilsæt vand
- Tilsæt evt. en smule ekstra hvedemel hvis dejen er for klistret til pizzadej
- Ælt dejen godt igennem
- Lad dejen hæve lunt og tildækket jævnført pakken
- Tænd ovnen på 250 graders varmluft
- Rul små mini pizzaer ud med en kagerulle samt en smule mel
- Placer bundene på en bageplade beklædt med bagepapir
- Fordel tomatsovs, ost og den valgte kødtopping på pizzaerne
- Bag dem i en forvarmet ovn i ca. 8-10min eller til de er blevet let gyldne
- Top med avokado, urter og grøntsager
2 kommentarer til “Minipizzaer med kød og grøntsager”
Hej Maria
Hvor meget mel skal der bruges til opskriften?
Der står nemlig kun Finax ølandsbrød. Er det mon en hel pakke du mener?
Mvh. Cecilie
Hej Cecilie
Ja det er nemlig en hel pakke 🙂