Klassisk pizza margherita har jeg i mange år syntes, var en af de allerbedste versioner af en god og italiensk pizza trods sin enkelthed.
Inspiration til pizza opskrifter: Pizza med gedeost og Pizza med svampe
Italiensk pizza margherita
Jeg har altid haft en stor interesse for det italienske køkken. At få mad til at smage godt med få og friske ingredienser, er en fantastisk egenskab ved netop dette køkken. En pizza margherita er virkelig et godt eksempel på sådan en ret. Elementerne er få, men i stedet er håndværket veludført.
Det handler derfor i høj grad om en god tomatsauce. Måske endda en hjemmelavet tomatsauce, hvis man har tiden og lysten til det. Derudover en god ost og evt. lidt friske krydderurter som timian og basilikum til at sætte prikken over i’et.
Inspiration til pizza opskrifter: Rootza pizza
Traditionel margherita pizza
Jeg synes det er ret sjovt, at dykke ned i historien bag sådan en klassisk margherita pizza. Hvor den stammer fra, og hvordan den helt oprindeligt og originalt blev lavet. Pizzaen stammer fra det napolitanske område, og tomaterne der bruges til tomatsaucen, skal være San Marzano tomater, som jeg i øvrigt synes, er nogle af de aller bedste. De fåes ofte i supermarkederne i sommerperioden, hvis man virkelig vil lave en god tomat sauce. I hverdagen når det skal gå stærkt, bruger jeg dog altid almindelig hakkede tomater på dåse til saucen.
Min hjemmelavet pizzadej har jeg brugt mange år på at udvikle. Ikke fordi jeg overhovedet er uddannet i sådanne kunstskaber, men fordi jeg synes, det er utrolig interessant at nørde med. Jeg bruger både durummel og tipo 00 hvedemel, samt olivenolie og havsalt til min pizza dej. Hvis jeg ikke ligger inde med disse ingredienser, kan jeg dog også sagtens finde på at bruge helt almindeligt hvedemel.
Opskrift på den klassiske pizza
Ingredienser
- Opskrift på hjemmelavet pizzadej
- Opskrift på hjemmelavet tomatsauce
- 200 g mozzarella ost
- evt. frisk timian