Lasagne opskrifter
Lasagne i alle dens afskygninger smager dejligt. Den intense tomatsauce, blandet med krydderier, bløde lasagneplader, mornaysauce, kød og grøntsager, er og bliver en hverdagsfavorit, der også sagtens kan serveres i weekenderne. Særligt hvis bolognesen har fået lov til at simre på komfuret i nogle timer og samlet saft og kraft. På den måde sætter lasagnen sig rigtig godt, og kan samtidig holde på en god mængde ost og mornaysauce. Dette gør nemlig at lasagnen bliver cremet i konsistensen uden at falde sammen.
Versioner af lasagne opskriften
Der findes mange måder hvorpå, at man kan lave lasagne. Der er selvfølgelig den helt klassiske, italienske lasagne, men man kan også eksperimentere langt mere med smage, råvarer og krydderier fra andre madkulturer. F.eks mexicansk lasagne med bønner, majs og cheddarost eller indisk inspireret lasagne med røde linser og spidskommen. Derudover kan man lave en lasagne med laks og spinat, gøre lasagnen vegetarisk eller bruge kyllingekød i pastaretten. Mulighederne er virkelig mange, og alle sammen smager både børn og voksne virkelig godt.
Fællesnævneren for alle lasagneopskrifterne er, at de er utrolig nemme at gå til. Ingredienslisten er ikke særlig lang og fremgangsmåden er utrolig simpel. Sidst, men ikke mindst tager det ikke mange minutter at lave en hjemmelavet lasagne, og når lasagnen først er lagt sammen, skal den blot passe sig selv i ovnen, hvor den bages færdig.
Grøntsagsrig aftensmad
I og med, at lasagne kan laves på mange forskellige måder, kan man også tilsætte utrolig mange forskellige slags grøntsager til pastaretten. Udover at grøntsager giver fylde, fibre og en masse næringsstoffer til aftensmaden, så giver det også utrolig meget smag. Både aubergine, gulerod og selleri kan rives groft på et rivejern og give virkelig god fylde til en bolognese. Faktisk kan det gøre lasagneopskriften endnu mere cremet i konsistensen, fordi grøntsagerne suger væsken til sig, og dermed samler retten. Dette er modsat tomat, som er meget væskeholdig og derfor også får lasagnen til at flyde en anelse ud.
Nem lasagne opskrift i hverdagen
Tomatsaucen varierer i alle opskrifterne, men noget har de dog alle tilfældes; lasagneplader, mornaysauce eller bechamelsauce og ost. Derfor er der også nogle tips og tricks til at få den italienske spise endnu hurtigere på spisebordet:
- Køb friske lasagneplader. Dette reducerer bagetiden en helt del i ovnen. Tørrede lasagneplader skal ca. bage 45min i ovnen hvorimod friske lasagneplader blot skal have 15min
- Hjemmelavet mornaysauce smager dejligt. Særligt fordi den er lavet i eget køkken med alt hvad det indebærer. Hvis tiden ikke er til det, så kan man dog sagtens købe en god mornaysauce i supermarkedet.
- Bolognese kan sagtens fryses ned i portioner. Derfor kan man, hvis man en dag spiser spaghetti bolognese, fryse noget af kødsaucen ned, og dernæst tage resten op en anden dag, hvor man har lyst til at lave lasagne. Så er det nemlig bare at lægge lasagnen sammen og bage den i ovnen.
- Sidst men ikke mindst kan selve lasagnen selvfølgelig også fryses. Lav derfor gerne en dobbelt portion. På den måde kan der være nem aftensmad til en anden dag.