Spaghetti bolognese  Spaghetti bolognese opskrift
Spaghetti bolognese er nok en af de retter danskerne spiser allermest, og det kan jeg i sandheden godt forstå. For det både smager hamrende godt, og er utrolig nemt at lave på en og samme tid.

Spaghetti bolognese – en familifavorit

Jeg er bogstaveligtalt vokset op med den slags aftensmad, og har derfor spist den italienske pastaret et utal af gang. Min mor serverede ofte retten for os, op gennem min barndom, mest af alt fordi, “det er den nemmeste og hurtigste aftensmad man kan lave”, som hun altid sagde.
Jeg serverer også selv spaghetti bolognese for min egen familie i ny og næ, men gør dog en stor dyd ud af, at lave den i god til, så den kan nå at stå et par timer på komfuret og simre sig endnu mere smagfuld. Faktisk synes jeg, at en rest bolognese, der har været i fryseren, smager endnu bedre end den ny lavede slags. Netop fordi krydderierne over tid, smager endnu mere igennem.

Inspisration til italiensk mad Kødboller i tomatsauceitalienske minestrone suppe og one pot pasta med grøntsager

Spaghetti bolognese ingredienser  Spaghetti bolognese med basilikum

Opskrift på spaghetti bolognese

Når jeg laver min berømte spaghetti bolognese, som er den selvsamme, jeg også bruger i min traditionelle italienske lasagne, så sparer jeg virkelig ikke på krydderierne. Både basilikum, timian og oregano tilsætter jeg til min kødsovs. Derudover bruger jeg altid tomatpure, så bolognesen får en kraftig tomatsmag, og virkelig smager af sol, sommer og smukke Toscana. Og det er også selvom, det er vinter og koldt udenfor!

Spaghetti bolognese med basilikum
 
Forfatter:
 
Ingredienser
  • Opskrift på bolognese til ca. 4 personer:
  • 1-2 løg
  • 2 fed hvidløg
  • Olivenolie til stegning
  • 400-500g hakket oksekød
  • 500ml hakkede tomater
  • 70g tomatpure
  • 2 tsk. oregano
  • 2 tsk. timian
  • 2 tsk. basilikum
  • smages til med salt og peber
  • serveres med spaghetti eller pasta, og parmesanost
Fremgangsmåde
  1. Hak lød og hvidløg og steg dem bløde og glasagtige i en gryde med olivenolie
  2. Tilsæt oksekød og steg det ved høj varme til det er gennemstegt
  3. Tilsæt hakkede tomater, tomatpure og krydderier
  4. Smag til med salt og peber
  5. Skru ned på svag varme, og lad bolognesen simre med låg på i mindst 30min, men gerne et par timer

 

Historien om spaghetti bolognese

Jeg har som tidligere antydet både spist og kokkereret spaghetti bolognese ualmindelig mange gange, men aldrig har det faldet mig ind at undersøge, hvor navnet egentlig stammer fra. Ihvertfald ikke før, at jeg ville nedskrive denne opskrift på min blog, og knytte et par ord til den berømte italienske ret.

Navnet spaghetti bolognese er opkaldt efter byen Bologna, som ligger i det nordlige italien. Oprindeligt bliver bolognesesaucen lavet med både gulerod og selleri, hvilket jeg også sommetider nyder at addere til min egen opskrift. Mest af alt fordi det giver fylde og ekstra grøntsager, til den kødfulde aftensmad. Hvad jeg dog også har fundet ud efter en smule research, så blev der oprindeligt også tilført en smule svinekød til spaghetti bolognese. Det har jeg dog aldrig prøvet selv at eksperimentere med.