Haydari – tyrkisk dip med fetaost

Haydari dip  Tyrkisk haydari dip
Haydari dip – endelig fik jeg både lavet og smagt det. Det har simpelthen været på min ønskeliste så ufattelig længe, at jeg heller ikke kan forstå, at jeg ikke bare er sprunget ud i det noget før. Min meget besøgte opskrift på fetadip, er den jo sådan set en nydelig opgradering af, så det var bare på tide.

Inspiration til opskrifter: Olie eddike dressing

Tyrkisk haydari dip

Opskriften på haydari dip er tyvstjålet fra Julie Bruun, som er min søde veninde og ikke mindst kollega i Collab Management. Et ny opstartet management eller agentur om man vil, hvor vi er en håndfuld bloggere, der er samlet. Hun er en stjerne i køkkenet, og laver ligesom jeg selv, mad der er jordnær, velsmagende og perfekt til især det daglige hverdagskøkken. Ligeledes er hendes opskrifter inspireret af grønne og sunde ingredienser, og alle retterne går utrolig godt til en børnefamilie. I kan nok regne ud, hvorfor jeg ofte finder inspiration derinde.

Jeg har desværre aldrig smagt “autentisk haydari”, og alle de opskrifter jeg har fundet på denne fabelagtige dip eller dyppelse, er der brugt fetaost. Jeg kan dog læste mig til, at haydari også kan laves på yoghurt og med en del flere krydderier. Hvis der er nogle derude bag skærmen, som er haydari dip eksperter, så må de meget gerne gøre mig klogere på dens oprindelse og tilberednings måde. Jeg vil elske at variere min tyrkiske haydari dip.

Tyrkisk haydari  haydari dip med peberfrugt

Opskrift på hjemmelavet haydari

På fadet er der udover haydaridip også hjemmelavede pandebrød, som er utrolig nemme at lave. Det kræver blot, vand, mel og olivenolie, og så har man simpelthen de lækreste flade brød til at dyppe i sin tyrkiske dip med. Dertil serverede jeg oliven og en rest grillede peberfrugter. En perfekt appetizer eller forret til et større mellemøstligt, indisk eller nordamerikansk måltid.

Haydari - tyrkisk dip med fetaost
 
Forfatter:
 
Ingredienser
  • 2 modne og røde peberfrugter
  • en smule olivenolie
  • 200g fetaost (gerne i blok)
  • smages til med havsalt, citron og persille
Fremgangsmåde
  1. Skyl peberfrugterne og skær kernehuset fra dem.
  2. Skær dem i kvarte, pensel dem med olivenolie og bag dem i ovnen ved 200 graders varme i ca. 15min eller til de er blevet let gyldne
  3. Blend dem med fetaost, citron, salt og persille (jeg brugte en minihakker)

 

 

4 kommentarer til “Haydari – tyrkisk dip med fetaost”

  1. Karina Knudsen

    Lyder lækkert, det skal prøves til vores grill aften så man kan sidde og dippe med det til noget lækkert brød.
    Hvor mange personer vurderer du at denne portion er til?
    Hvor længe kan det holde sig i køleskabet?
    På forhånd tak

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *