Det er ren nostalgi at spise svenske kødboller med kartoffelmos, ribsgele og den brune sauce. Både pga. de mange gange jeg har rejst i Sverige som barn og teenager, men også pga. de ualmindelig mange ture min mand og jeg har haft til Ikea. Godt nok har jeg aldrig bestilt svenske kødboller lige præcis dette sted, det er nemlig kun min mand, der gør det, men nøj hvor har vi spist det mange gange.
Inspiration til frikadelle opskrifter: Danske frikadeller og Kyllingefrikadeller
Opskrift på svenske kødboller
Svenske kødboller med kartoffelmos
Ingredienser
Svenske kødboller:
- 0,5 dl rasp
- 1 dl mælk
- 1,5 tsk salt
- 450 g hakket grise/kalve kød eller grise/oksekød
- Et æg
Sådan gør du
Svenske köttbullar:
- Bland rasp godt rund med salt og tilsæt mælk. Lad det trække et par minutter
- Tilsæt hakket kød og æg og rør farsen jævn og ensartet
- Form små, runde kødboller med hænderne og placer dem på en bageplade med bagepapir
- Bag de svenske kødboller i ovnen ved 220 graders varme i ca. 10min. Vend dem rundt undervejs
- Hæld de svenske kødboller på en varm og høj pande med smør og steg dem et par minutter til de bliver gyldne
- Tag kødbollerne af panden og behold fedtstoffet i panden
- Tilsæt madlavningsfløde og okseboullion og varm det langsomt op under hyppig omrøring med et piskeris
- Tilsæt kulør og smag til med ribsgele, salt og peber
- Jævn den brune sauce med maizena
- Server de svenske köttbullar med hjemmelavet kartoffelmos og ribsgele
Brun sovs med kødboller
Han klagede absolut heller ikke, da jeg serverede denne familieret for ham og børnene, for et par dage siden. Deres livret er nemlig alt mad hvor sauce kan hænge fast på. Det lyder måske ikke specielt appetitvækkende, men jeg kan love jer for, at denne opskrift på svenske kødboller med kartoffelmos, er noget nær perfekt aftensmad spise. Jeg er hverken den store kød- eller brunsauce spiser, men jeg havde købt noget lækkert økologisk hakket kalve- og oksekød, og så må jeg indrømme, at måltidet var afsindig godt.
Inspiration til familie retter: Kylling i fad med bacon og Spaghetti med kødsauce
Svenske köttbullar med kartoffelmos
Jeg synes altid det er en smule svært, at lave traditionelle opskrifter fra andre lande. Ikke fordi der er noget spor svært ved svenske kødboller, men mere fordi der helt sikkert sidder nogle kerne svenske læsere derude, som tænker når de læser denne opskrift, at det ikke er helt rigtigt, hvordan jeg tilbereder dem. Fuldstændig ligesom jeg selv gør det, når f.eks min skønne, afrikanske svigermor eller svigerinde, laver traditionelle danske retter. På den anden side så bliver man jo nødt til at springe ud i det, hvis man vil lave andet mad en danske frikadeller, hakkebøffer og medisterpølse.
Inspiration til frikadelle opskrifter: Frikadeller med grøntsager og Hakkebøffer i paprikasauce
Den danske frikadelle og den svenske kødbolle
Jeg måtte også lige google internettet tyndt, inden jeg begav mig ud i at kloge mig på både svenske og danske nationalretter. Og selvom jeg ofte laver en anelse om på den almindelig danske opskrifter som f.eks frikadeller, så har jeg absolut ikke eksperimenteret med denne opskrift. Dog kom der en anelse frisk timian på toppen, som jeg i øvrigt syntes, smagte helt fantastisk dertil.
14 kommentarer til “Svenske kødboller med kartoffelmos”
Ved at sammenligne opskrifter ser jeg at i nogle tilsaettes til den brune sovs en smule ( 2 spiseskefulde) Engelsk Sauce, ogsaa nogengange kaldt Brown sauce. Det er en lidt HP sauce agtig sovs, med eddike melasse og krydderier og det er en gaeret sovs.
Hej Jeffrey
Det kan sagtens være, at man i andre opskrifter gør dette. Jeg er desværre ikke svensker, så du må endelig lære mig noget, hvis du ligger inde med tips og tricks 🙂
Hej Maria.
Jeg lavede svenske kødboller med kartoffelmos og alle var vilde med det
Tak for gode opskrifter og inspiration på din blog.
Mvh. Tanja
Hej Tanja
Den ret smager altså også skønt. Dejligt at opskriften også faldt i god jord.
God dag! 🙂
Uh dette er en farlig opskrift. For det smager jo himmelsk, spiser aldrig den ret i IKEA igen, Det smager så meget bedre at lave det selv. Tak for alle done dejlige opskrifter 😀
Ser lækkert ud – kan eventuelle rester fryses?
Hej Maja, ja du kan sagtens fryse resterne 🙂
Kh Maria
Super lækker og nem opskrift
jeg er svenske og det er noget af det jeg har smakt
Hej Oliver
Jeg forstår desværre ikke helt din kommentar til mine svenske kødboller med kartoffelmos.
Mvh Maria Vestergaard
Skøn og nem opskrift! Vi elsker den herhjemme!
Hej Line
Det er dejligt at høre. Vi er simpelthen også så glade for at spise svenske kødboller hjemme hos os. En rigtig familiefavorit.
Mvh Maria Vestergaard
Hej Maria
Bruger du varmluft eller over/under varme? 🙂
Hej Marie
Godt spørgsmål. Jeg bruger varmluft 🙂
Mvh Maria Vestergaard