Spaghetti med kødsovs
Spaghetti med kødsovs er godt nok ikke det mest sexede navn til en hverdags ret, men den smager nu alligevel utrolig dejligt. Især fordi kødsovs med spaghetti tager ingen tid at lave.

Spaghetti med kødsovs – en familieret

Jeg synes engang at have læst, at lige netop denne italienske spise i nye danske termer, er en af de aller mest spiste hverdagsretter herhjemme i Danmark. Jeg selv er også vokset op med spaghetti med kødsovs, og min mor har brugt bolognesen i mange andre sammenhænge. F.eks til traditionel lasagne, som jeg på samme måde den dag idag, også gør det. Jeg husker faktisk også, at min far flere gange har lavet hjemmelavet pizza med kødsovs ovenpå. Jeg husker det dog ikke som nogen større gastronomisk oplevelse, så jeg tænker vi lader dette bliver i 90’erne.

Inspiration til hverdags retter: Brændende kærlighed med kartoffelmos og Klassisk svensk pølseret

Kødsovs med spaghetti  Kødsovs og spaghetti

Opskrift på spaghetti med kødsovs

Jeg synes egentlig min opskrift på spaghetti med kødsovs er meget klassisk, men nok ikke særlig traditionel. I min rigtige opskrift på bolognese, er der ikke sparet på krydderurterne. Noget som min datter på 3,5 år, desværre har det en smule svært med indimellem. Smagen af urterne kan hun skam godt lide, men de synlige timian og basilikumblade, er hun ikke synderligt begejstret for.

Derfor bruger jeg blot en smule tørret oregano og basilikum i denne opskrift på kødsovs, og så tilsætter jeg iøvrigt lidt revet gulerod, så der kommer ekstra grøntsager ind til aftensmaden. Det synes jeg egentlig også smager utrolig dejligt i kødsovsen.

Spaghetti med kødsovs
 
Forfatter:
 
Ingredienser
Spaghetti med kødsovs til ca. 4 personer:
  • to spsk. olivenolie
  • 2 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 500g hakket oksekød
  • en dåse hakkede tomater
  • 70g tomatpure
  • 2 tsk. tørret oregano
  • 2 tsk. tørret basilikum
  • evt. 2 tsk. tørret timian
  • evt. en sjat vand
  • Smages til med salt og peber
  • Serveres med spaghetti og parmesansost
Fremgangsmåde
  1. Skær løg i tern og svits det i en gryde til de bliver bløde og glasagtige
  2. Tilsæt kød og svits det til kødet er gennemstegt
  3. Tilsæt hakkede tomater, tomatpure og krydderier og lad det koge op under omrøring
  4. Smag til med salt og peber og lad det simre under låg så lang tid som muligt
  5. Tilsæt evt. en sjat vand, hvis kødsovsen bliver for tyk
  6. Serveres med spaghetti og ost
Noter
Kødsovs kan fryses og smager derefter endnu bedre, fordi krydderierne har giver sovsen smag.