Frikadeller med grøntsager som gulerod, majs, urter, løg mm., er pragtfulde til både børn og voksne. Frikadellerne er lavet på kyllingekød, men man kan også sagtens bruge klassisk svinekød. Det hakkede kød i samspil med grøntsager giver alt i alt nogle virkelig smagfulde grøntsags frikadeller.
Inspiration til frikadeller: Klassiske frikadeller og Squash frikadeller
Opskrift på frikadeller med grøntsager
Frikadeller med grøntsager
Ingredienser
- 400 g hakket kyllingekød
- 1 løg
- 1 fed hvidløg
- 1 gulerod
- evt. et lille bundt persille
- en dåse majs
- ½ dl mælk
- 100 g hytteost
- 1 æg
- 1 dl. havregryn
- 1-2 tsk. Salt
- olivenolie til stegning
Sådan gør du
- Hak løg, hvidløg og persille fint
- Riv gulerod fint på et rivejern
- Bland grøntsagerne med de resterende ingredienser og rør frikadellefarsen godt sammen
- Form små frikadeller og steg dem på en pande i olivenolie
Grøntsags frikadeller
Der er virkelig mange måder, hvorpå man kan lave grøntsags rige frikadeller. Der findes et hav af vegetariske frikadelle opskrifter i mit opskrift kartotek ligesom de selvfølgelig også kan laves på en bund af kød. Både hakket oksekød, svinekød, kyllingekød, kalvekød mm., kan man eksperimentere med. Kyllingekød har den mildeste smag ligesom kødet i sig selv heller ikke kan steges lige så hårdt som f.eks oksekød. Lige netop derfor er kyllingekød et oplagt valg til frikadellefars.
Inspiration til frikadelle opskrifter: Oksekøds frikadeller og Kyllinge frikadeller
Ingredienser til frikadellefars
Utrolig mange forskellige grøntsager, urter, krydderier, mejeri produkter mm., kan tilsættes en frikadellefars. Særligt hvis man river grøntsagerne fint på et rivejern eller i en foodprocessor, bliver det til nogle rigtig gode grøntsags frikadeller. Gulerod og squash er fabelagtige grøntsager, der kan rives. Majs, peberfrugt, selleri, svampe og urter kan blive hakket fint og også give fylde til farsen. Sidst men ikke mindst kan man både eksperimentere med hytteost, mælk og forskellige oste til frikadellerne.
Inspiration til frikadelle opskrifter: Tyrkiske frikadeller og Græske frikadeller
Kan frikadeller med grøntsager fryses?
De fleste frikadelle opskrifter er oplagte at fryse ned. Derfor er det også en fabelagtig ide, at lave dobbelportion af farsen, når man alligevel er igang med at lave mad. Grøntsags frikadellerne kan holde sig 2-3 dage i køleskabet og ca. 3 måneder i fryseren. Når de tages op fra køl, skal de blot lunes nogle minutter i mikrobølgeovnen. På den måde forbliver frikadellerne bløde og saftige.