Lasagne – den traditionelle

Lasagne lavet på ægte italiensk vis med tomat, basilikum og cremet bechamel sauce. Det er en af vores absolut yndlings familieretter herhjemme.

Lasagne Hjemmelavet lasagne

Lasagne med bechamelsauce

Jeg laver hjemmelavet lasagne utrolig tit. Dette er fordi det falder i absolut alles smag herhjemme. Det er nemlig oplagt spise for både små børn og selv babyer, der endnu kun har gummer at tygge med. Vi forældre elsker det også, og så er det en oplagt spise til den travle hverdag. Sommetider køber jeg også bechamelsauce eller mornaysauce, hvis det går lidt for travlt i hverdagen. Dette er selvfølgelig for at spare en anelse tid.

Et andet godt tip er, at lave en stor portion bolognese sauce, som kan fryses ned og spises til både spaghetti, men også en ny omgang hjemmelavet lasagne. Retten er i sig selv nem at fryse ned og op igen. Hver eneste gang jeg har været gravid, hvilket nu er tredje gang, så har jeg faktisk også frosset to til tre lasagner ned i vores fryser, så jeg var sikker på, at alle fik mad de kunne lide i den første barselstid.

Lasagne opskrift Lasagne med bechamelsauce

Klassisk, børnevenlig familieret

Min opskrift på hjemmelavet lasagne er ret traditionel. Den smager af tomat, basilikum og oregano. Derudover bruger jeg altid timian i min bolognese også. Dette ved jeg faktisk ikke, hvorvidt det er en ingrediens man bruger oprindeligt i Italien. Sommetider tilsætter jeg også en anelse revet grøntsager til Lasagnen. Især revet gulerødder er oplagte at bruge til bolognesen. Det både smager godt og er sundt for kroppen.

Inspiration til lasagne opskrifter: Mexicansk lasagne og Lasagne med laks og spinat

Italiensk lasagne Opskrift lasagne

Opskrift på en klassisk, italiensk lasagne ret

Lasagne

Antal 4 personer

Ingredienser

Bolognese:

  • 1 løg
  • 1-2 fed hvidløg
  • 2 spsk. olivenolie
  • 400-500 g hakket oksekød
  • 2 tsk. basilikum
  • 2 tsk. oregano
  • 2 tsk. timian
  • 400 ml hakket tomat
  • 70 g tomatpure
  • smages til med salt
  • evt. lidt vand

Bechamelsauce:

  • 70 g smør
  • 40 g hvedemel
  • 5 dl mælk
  • 1/2 tsk revet muskatnød
  • smages til med salt

Lasagne:

  • 100 g mozzarella ost
  • lasagneplader

Sådan gør du

Bolognese:

  • Hak løg og hvidløg og svits det i en gryde med olivenolie til de bliver bløde og glasagtige
  • Tilsæt hakket oksekød og krydderier og svits kødet til det er gennemstegt
  • Tilsæt hakkede tomater og tomatpure og lad retten koge op
  • Smag til med salt og evt. ekstra krydderier og vand.
  • Lad retten simre så længe tid er

Bechamelsauce:

  • Smelt smør i en gryde og tilsæt hvedemel
  • Rør grundigt og tilsæt mælk og muskatnød
  • Lad bechamelsaucen langsomt koge op til den bliver tyk, og smag til med salt

Lasagne:

  • Pensl et lasagnefad med olivenolie og placer et lag lasagneplader i bunden
  • Fordel nu bolognese og dernæst bechamelsauce i fadet. Fortsæt til fadet er fyldt
  • Bag lasagnen i ovnen ved 180 graders varmluft i ca. 35-40min eller til lasagne pladerne er blevet bløde. Drys mozzarella ost på lasagnen efter den har bagt halvdelen af tiden
Har du prøvet opskriften?Nævn @mariavestergaard.dk eller tag #mariavestergaard!

 

Bechamel sauce eller mornay sauce?

Vi elsker alt med ost herhjemme, og faktisk må vores hjemmelavede lasagne godt være til den “snaskede” side. Så når jeg laver min hjemmelavede bechamelsauce, så kan jeg sagtens finde på, at blande lidt revet mozzarellaost i saucen også, foruden det der også kommer på toppen. Traditionel set, laves en bechamelsauce dog udelukkende af smør, mælk, hvedemel, salt og muskatnød.

 

Del på print

9 kommentarer til “Lasagne – den traditionelle”

    1. Maria Vestergaard

      Det plejer jeg faktisk ikke at gøre, men det er jo oplagt, og en god ide! Tak for tippet 🙂

  1. Mon den kan laves uden bechamelsauce, da jeg ikke tåler mælk? Eller bliver den før tør?
    Og bliver tilberedningstiden kortere nu portionen er mindre?

    Tak for en god blog?

    1. Øv hvor ærgerligt for dig, at du ikke tåler mælk. Måske man kan lave bechamelsaucen med laktosefri mælk? Medmindre du selvfølgelig er decideret allergisk overfor mælk, og ikke bare kan omdanne laktose. Der skal nok tilsættes noget ekstra “sauce” på den ene eller den anden måde for, at lasagnen ikke bliver tør. MEN jeg er også fan af, at en italiensk lasagne gerne må være meget snasket, så derfor kan man måske godt prøve uden? Ja, hold øje med tilberedningstiden. Måske den skal have 5min mindre 🙂

      Og tak fordi du læser med! Dejlig solskins dag til dig 🙂

  2. Istedet for mælk kan du bruge kokosmælk som koges op og jævnes med maizena. Smag til med evt salt og peber og muskatnød.

  3. Hejsa
    Slutter du også af med lasangeplader ?
    Og hvor mange plader bruger du
    Tak for alle dine dejlige opskrifter

    1. Jeg slutter altid af med bechamel sauce som det sidste lag, og så drysser jeg ofte med revet ost, når halvdelen af bagetiden er ovre. Hvor mange lag jeg laver, afhænger allermest af fadets højde, men jeg vil skyde på tre lag 🙂

      Tusind tak og aller dejligste dag til dig 🙂

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering