Fastelavnsboller med creme og nutella

Fastelavnsboller  Hjemmelavede fastelavnsboller
Fastelavnsboller af den aller bedste slags med enten creme eller nutella – alt efter hvad man bedst kan lide i sine hjemmelavede fastelavnsboller.

Jeg elsker højtider, traditioner, arrangementer og andet, der giver krydderi til vores ellers så vante hverdag. Derfor byder jeg også gerne fastelavn hjertelig velkommen, og begynder allerede at bage fastelavnsboller her i slutningen af Januar måned. Og så er det som om, at det hele smager lidt bedre, når man begynder lidt før, end man egentlig må, med at spise fastelavnsboller.

Som barn var fastelavn noget helt særligt. Min kusine og jeg klædte os ud, og raslede til vores bøtter var fulde af småmønter. Om morgenen den pågældende dag, havde min mor vækket mig ved at slå på dynen nede i min fodende med et fastelavnsris. Det vækker de bedste barndomsminder at tænke tilbage på den tid, og min mor kan den dag i dag, stadig finde på at forære mig et fastelavnsris med mit yndlingsslik hængende på.

Læs også gerne: Hjemmelavet brownieSquashkage med frostingTraditionel chokoladekage og Banankage

Opskrift på hjemmelavede fastelavnsboller

Denne her opskrift på hjemmelavede fastelavnsboller er med hele tre forskellige slags fyld. Dem med lyserød glasur blev fyldt med min mormors hjemmelavede hindbær marmelade. Dem med chokolade glasur blev fyldt med nutella, og dem med hvid glasur blev fyldt med hjemmelavet creme. Opskriften på den klassiske creme har jeg skrevet i bunden af indlægget. Det kan desuden helt klart anbefales at lave en hjemmelavet nutella som fyld i sine fastelavnsboller. Det smager bare utrolig lækkert, og så er der bare et eller andet over, at kunne servere nogle fastelavnsboller, der er hjemmelavet hele vejen igenne.

Inspiration til opskrifter: Nutellaboller

Fastelavnsboller med creme og nutella
 
Forfatter:
 
Til ca. 22 fastelavnsboller
Ingredienser
Fastelavnsboller
  • 50g gær
  • 2,5 dl mælk
  • 60g sukker
  • ½ tsk salt
  • ½ tsk kardemomme
  • 2æg
  • 200g blødt smør
  • 570g mel
  • 1 sammenpisket æg til pensling
Creme til ca. 12 fastelavnsboller
  • 0,5dl mælk
  • pasteuseret æggeblommer
  • g sukker
  • tsk vanilje sukker
  • spsk mel
Fremgangsmåde
Fastelavnsboller
  1. Opløs gær i lunken mælk.
  2. Tilsæt sukker, salt og kardemomme og rør godt rundt.
  3. Tilsæt æg og blødt smør, og rør godt rundt.
  4. Tilsæt mel lidt af gangen og ælt dejen glat og ensartet.
  5. Lad dejen hæve lunt og tildækket i ca. 30-45min.
  6. Del dejen i tre, og rul tre lange pølser ud vha. af hænderne.
  7. Brug gerne lidt ekstra mel på dine hænder og på køkkenbordet (se nedenstående billedeguide). Skær vha. en kniv dejpølsen ud i lige store stykker.
  8. Form vha. hænderne dej stykkerne til flade cirkler, hvor fyldet placeres i midten.
  9. Luk bollerne sammen, udjævn ulighederne og placer fastelavnsbollerne med lukningen ned ad på en bageplade beklædt med bagepapir.
  10. Pensl fastelavnsbollerne med sammenpisket æg, og lad dem gerne hæve yderligere 15min.
  11. Bag fastelavnsbollerne ved 200graders varme i ca. 15min.
  12. Lad fastelavnsbollerne køle af før de pyntes med glasur og evt. krymmel.
Creme
  1. Pisk æggeblommer, sukker og vaniljesukker i en gryde ved jævn varme.
  2. Tilsæt mel og pisk videre.
  3. Tilsæt tilsidst mælk og lad cremen koge op.
  4. Når cremen koger, bliver konsistensen hurtig mere fast og cremet.
  5. Tag gryden af plusset, og lad cremen køle af, inden du fylder den i fastelavnsbollerne.

Min bedste: Fastelavns opskrift

 

11 kommentarer til “Fastelavnsboller med creme og nutella”

  1. Maria Benedikte

    De ser vildt lækre ud og jeg skal helt sikkert prøve din opskrift! Men – fylder ser brunt ud på dine billeder og kan ikke gennemskue, hvad der gør det brunt? Mangler der noget i opskriften? 🙂

    1. Maria Vestergaard

      Det er fordi jeg fyldte med med mørk glasur med nutella :). Det var kun dem med hvid glasur, som var med cremen der står i opskriften. Fortsat god aften 🙂

  2. Det kan godt være, at det bare er min computer, der laver en mærkelig visning, men jeg kan ikke se mængden af hverken æggeblommer eller sukker til cremen! Hvor meget skal der bruges af de to ting? 🙂

    1. Har du mulighed for at skrive mængderne ind (i forhold til at lave cremen) – det ser ud til at noget er forsvundet fra opskriften 🙂

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *