Brasede kartofler Braset kartofler
Stegte, råstegte eller brasede kartofler. Kartoffelretten har mange navne, og er nok den restemad, jeg alleroftest laver. De brasede kartofler, der er lavet af kogte kartofler fra dagen før, går sig nemlig ualmindelig godt til virkelig meget god mad, og det behøver absolut ikke, at være af den danske mad arv. Også selvom råstegte kartofler smager fantastisk med hjemmelavede frikadeller, i biksemad og sammen med en simpel hakkebøf.

Opskrift på brasede kartofler

Brasede kartofler

Ingredienser

  • 500 g kogte og køleskabs afkølede kartofler
  • 50 g smør
  • Salat (gerne flagesalt)

Sådan gør du

  • Skær kartofler i mundrette tern
  • Smelt smør på en varm pande og tilsæt kartoflerne
  • Steg dem ved høj varme under jævnlig omrøring. Kartoflerne skal være gyldne og let sprøde på overfladen
  • Drys evt. med 1/2 tsk sukker og drys med frisk timian

Stegte kartofler Råstegte kartofler

Klassiske råstegte kartofler

I disse miljøfortalende tider, er især madspil ofte på programmet, hvilket jeg i den grad sætter pris på, og støtter op omkring. Jeg prøver også selv herhjemme, at bruge, udnytte og gemme mad, så så lidt mad går til spilde. Dette er faktisk en kerneværdi for mig, og en opskrift på brasede kartofler, passer helt perfekt i den sammenhæng.

De brasede kartofler skal nemlig laves af kartofler, der helst er blevet kogt og derefter nedkølet i køleskabet. Det samler kartoflen, så den ikke ødelægges på stegepanden, hvor den steges i rigeligt smør. Hvis man i stedet bruger kartofler, der er nykogte, så ødelægges kartoflen når den rammer panden, og holder ikke sin form.

Det er derfor også oplagt at bruge kartofler, som man har fået til aftensmad fra dagen forinden. På den måde undgår man at smide maden ud.

Inspiration til kartoffelretter: Klassiske hassel back kartofler og Flødestuvet kartofler

Rå stegte kartofler Brasede kartofler med timian

Brasede kartofler med eller uden sukker?

Jeg husker som barn, hvordan min mormor, også lavede råstegte kartofler til mine kusiner og jeg. Ligesom hun lavede så meget andet godt, og gammeldags mad. De pandestegte kartofler dryssede hun både med sukker og salt imens de blev stegt på panden i smør. At tilføje sukker til kartoffelretten, er dog ikke noget, jeg selv gør, selvom jeg godt kunne forestille mig, at man på ægte, gammeldags manér, gjorde sådan.