Hakkebøffer med bløde løg

Hakkebøffer med bløde løg

Denne opskrift på hakkebøffer med bløde løg, brun sauce og syltede agurker er fuldstændig fantastisk. Det er faktisk noget af det bedste, jeg længe har lavet. Ikke fordi at det kræver nogle særlig bemærkelsesværdige, gastronomiske evner, men blot fordi det kommer bag på mig, hvor godt gammeldags, dansk mad smager. Ihvertfald når mormor maden er hjemmelavet og i øvrigt bliver lavet med en stor portion kærlighed.

Inspiration til danske klassikere: Mørbradgryde med bacon og fløde

Hakkebøffer med brune løg

Opskrift på hakkebøffer med bløde løg

Hakkebøffer med bløde løg

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Antal 4 personer

Ingredienser

Kartofler:

    Bløde løg:

    • 6 løg
    • 1 spsk. smør
    • 4 dl vand
    • evt. 1 spsk. balsamico eddike
    • evt. 1 tsk. sukker (eller marmelade)
    • salt og peber

    Hakkebøffer:

    • 1 spsk. smør
    • 500 g hakket oksekød
    • Salt og peber

    Brun sauce:

    • 2 dl. væske fra de brune løg (gerne mere)
    • 2,5 dl madlavningsfløde (eller piskefløde)
    • 1 oksekøds boullion terning
    • salt og peber
    • evt. brun kulør
    • maizena eller majsstivelse til jævning

    Sådan gør du

    Kartofler:

    • Skral kartoflerne og kog dem i vand og en anelse salt til de er møre, men stadig med bid i

    Hakkebøffer med bløde løg:

    • Snit løg i ringe eller skiver
    • Steg løgene ved høj varme på en pande med smør til de bliver bløde og gyldne i farven
    • Tilsæt vand, balsamico eddike, og sukker, og kog væsken langsomt op, og lad løgene simre i løgene i et par minutter
    • Smag til med salt og peber
    • Si væsken fra løgene vha. en si og gem både løg og væske til senere

    Hakkebøffer:

    • Form fire hakkebøffer og steg dem i smør på panden der før blev stegt løg på
    • Steg bøfferne på hver side til de er gennemstegte og har fået en fin gylden, brun skorpe
    • Krydder hakkebøfferne med salt og peber

    Brun sauce:

    • Hæld væsken fra løgene i en lille gryde og tilsæt madlavningsfløde, sukker og boullion
    • Kog saucen op og smag til med salt, peber, sukker og evt. noget surt (balsamico eddike eller andet)
    • Jævn saucen med maizena og tilsæt kulør for at få en flot, brun farve til saucen
    Har du prøvet opskriften?Nævn @mariavestergaard.dk eller tag #mariavestergaard!

    Hjemmelavet brun sauce

    Til det meste mormor mad skal der en god brun sauce til retten. Dette er selvfølgelig også tilfældet med hakkebøffer med bløde løg. Den brune saucen bliver lavet på saften og kraften fra løgene, som afgiver utrolig meget smag fra sig. Man kan også bruge saften fra den pande, hvor hakkebøfferne er blevet stegt på, men jeg synes ofte, at man risikerer at bruge panderester, som er en anelse branket. Hvis man er en haj til gammeldags, dansk mad, så er det selvfølgelig uden tvivl det før omtalte tip, man skal gøre brug af, men hvis man er nybegynder i dét med at lave en god, brun sauce, så vil jeg uden tvivl springe det trin over. Derfor har jeg heller ikke nævnt det i opskriften ovenfor. Ligesom jeg også bruger en oksekøds boullion terning, for at tilføre ekstra smag til den brune sauce.

    Inspiration til gammel, dansk mad: Bløde og saftige mormor, frikadeller

    Hakkebøffer med brun sauce

    Syltede agurker, rødbeder mm.

    Hvis man skal servere helt traditionelle hakkebøffer med bløde løg og brun sauce, så synes jeg, at syltede agurker passer utrolig godt til. Syltningen passer utrolig godt til den brune sauce, og frisker hele smagsudtrykket op. At lave hjemmelavet agurkesalat er faktisk utrolig nemt. Lagen består af lagereddike, sukker og vand, som man koger op og hælder ud over de fint snittede agurkskiver. Udover syltede agurker kan man også servere syltede rødbeder, syltede rødløg eller andet surt til hakkebøfferne.

    Syltede agurker

    Tips og tricks til hakkebøffer med bløde løg
    • Jeg har hørt flere omtale hakkebøffer med bløde løg som “hakkebøffer med brunede løg”, og jeg går ud fra, at det er præcis samme ret, der bliver refereret til. Hvilket leder mig til tippet om, at tilsætte en anelse brun kulør til væsken, som de bløde løg steger i, hvis man ønsker at løgene skal fremstå mere brune i farven. Jeg tænker, at det må være derfor, at de bløde løg og bliver kaldt brunede løg nogle steder i Danmark
    • Til sådan en traditionel, dansk ret klæder det virkelig den tunge mad, at få serveret lidt ekstra grønt til hakkebøfferne. Jeg er særligt glad for en klassisk, grøn salat med mormordressing. Piskefløden som man bruger i mormordressingen, kan man passende bruge i saucen, hvis man er til den fuldfede slags.
    • I forhold til anretningen af hakkebøfferne og de brune løg, så kan man placere bøfferne på et fad eller en pande, og drysse løgene udover. Det er personligt denne anretning, jeg synes benytter mig af. Man kan selvfølgelig også servere de bløde løg ved siden af hakkebøfferne som en selvstændig tilbehørs ret.
    • Såfremt årstiden er til det, så smager det jo pragtfuldt at servere nye, danske kartofler til sådan en dansk opskrift på hakkebøffer med bløde løg. Vinterens kartofler kan dog også sagtens bruges. For når sandheden skal frem, så smager alt med brun sauce til jo bare skønt.
    Del på print

    Skriv en kommentar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    Opskrift Vurdering