Syltede rødbeder

Syltede rødbeder

Syltede rødbeder er en herlig spise. Syltningen passer sig glimrende til flere forskellige danske retter, og så er det utrolig nemt at lave. De syltede grøntsager kan holde sig længe i et lukket patentglas, og dermed serveres ved forskellige lejligheder.

Inspiration til syltning: Syltede rødløg 

Opskrift på syltede rødbeder

Syltede rødbeder

Syltede rødbeder

Udskriv Pin
Forb. tid: 1 time
Tilb. tid: 10 minutter
Antal: 1 glas

Ingredienser

  • 500 g rødbeder
  • 2,5 dl lagereddike
  • 2,5 dl vand
  • 1 dl sukker
  • evt. sort peber, laurbærblade mm.

Sådan gør du

  • Fjern skrællen fra rødbederne og kog dem i en gryde med vand i ca. 45min eller til de er møre, men stadig med bid i
  • Skær de kogte rødbeder i skiver
  • Kog vand, lagereddike og sukker sammen i en gryde til det koger og sukkeret er opløst
  • Lad syltelagen køle ned til stuetemperatur
  • Fordel rødbede skiverne i et patentglas og hæld syltelage i glasset
  • Tilsæt evt. sort peber, laurbærblade eller anden smagsgiver

Hjemmesyltede rødbeder

Hjemmesyltede rødbeder

Selvom rødbeder er en rodfrugt, og derfor rimer på vinter og kulde, så kan de syltede rødbeder spises hele året rundt. Særligt fordi man kan variere udtrykket og smagen af de syltede grøntsager, ligesom man selvfølgelig også kan tilberede rødbederne uden andet end syltelagen og rodfrugten. Jeg synes dog det er oplagt, at tilsætte friske urter og endda også andre grøntsager til syltelagen, når det er sommer og solen skinner. Hvis det derimod er vinter og måske endda jul, så arter mere varme krydderier og smagsgivere sig glimrende. Her kan nævnes sort peber, nelliker, stjerneanis, laurbær mm.

Inspiration til syltning: Klassisk, dansk agurkesalat

Rødbeder i syltelage

Serverings forslag til syltede rodfrugter

Når man spiser gammel, dansk mad. Hvilket vi herhjemme kalder “mormor mad”, så er syltede grøntsager en perfekt tilbehørs ret. Den sure syltelage gør sig simpelthen så godt til den lidt fede mad, og afstemmer særligt den brune sauce utrolig godt.

Opbevaring og holdbarhed af syltede rødbeder

I princippet kan syltede rødbeder holder sig meget længe, hvis man har lavet syltelagen rigtigt, og i øvrigt holder en god hygiejne. Det er vigtigt at lagen når kogepunktet under tilberedningen, så evt. bakterier i vandet dræbes. Dernæst skal patentglasset eller syltetøjsglasset vaskes grundigt inden brug. Man kan evt. benytte sig atamon, som er et konserveringsmiddel, der forlænger holdbarheden betragteligt. Sidst men ikke mindst skal låget være sluttet godt til, og glasset skal helst ikke stå i direkte sollys. Jeg selv opbevarer mine syltede grøntsager i køleskabet for at kunne forlænge holdbarheden længst muligt.

Del på print

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering