Bagt laks med citron og persille er en herlig fiskeret, som er både nem og lave, men samtidig smager rigtig godt. Man kan både bruge en hel lakseside som det ses på billederne, men man kan også bruge laksefiler. På toppen af laksen ses en marinade af finthakket persille, citronsaft, hvidløg og olivenolie.
Inspiration til opskrifter med laks: Laksetærte med spinat og Pasta med laks
Opskrift på bagt laks
Bagt laks
Ingredienser
- 4 laksefileter, eller en stor lakseside
Persille marinade
- 4 spsk. citronsaft (ca. 1-2 citroner)
- 1 bundt persille
- 1 løg
- 1 fed hvidløg
- 1 spsk. olivenolie
- 1 tsk. salt
- 30 g pinjekerner
Sådan gør du
- Placer laksefileterne eller laksesiden i et ildfast fad med skindsiden vendende nedad
- Blend alle ingredienserne til marinaden sammen i en blender, minihakker eller foodprocessor til en ensartet masse
- Fordel persille marinaden udover hele overfladen af laksen
- Bag laksen i ovnen ved 180 graders varme, varmluft i ca. 25min eller til laksen er gennembagt
Ovnbagt laks med persillemarinade
Laks kan beklædes med mange forskellige marinader og dermed smage. Dog er blandingen af citron og persille altid en sikker vinder, hvis man vil lave bagt laks. Egentlig behøver man blot citronsaft, finthakket persille, salt og en anelse olie, men man kan også tilsætte yderligere smags forstærkere. Løg og hvidløg giver en dybde til stort set alle måltider, uden at være for fremtrædende. Derudover kan nødder af forskellig karakter bruges til marinaden. Pinjekerner bidrager med en utrolig cremet konsistens, såfremt de bliver blendet fint. Det samme sker hvis man bruger mandler, hasselnødder og andre nødder.
Inspiration til opskrifter med laks: Lakselasagne og Salat med varmrøget laks
Laks bagt i ovnen med kartofler
Udover en varierende ingrediensliste til marinaden, så kan tilbehørsretterne serveret til bagt laks, også varieres. Ovnbagt laks går altid godt sammen med pasta og evt. en fløde sauce, men også kartofler smager godt sammen med denne fiskeret. Særligt hvis det er årstiden for nye, danske kartofler kan dette serveringsforslag anbefales. Kartoflerne koges med skrællen på, og derefter vendes de i smeltet smør og finthakket krydderurter. Her kan både dild, persille og purløg anbefales. Dertil kan en frisk salat blive serveret. F.eks salat med asparges som ses på billedet ovenfor.
Inspiration til opskrifter med laks: Laksesalat og Lakseruller
5 kommentarer til “Bagt laks”
Smager FANTASTISK!
Super lækker saftig og smagsfuld laks
Hej Jette, tusind tak for din kommentar, rigtig dejligt du kan bruge den.
Super lækkert !
Hej Dorte
Hvor det glæder mig at høre 🙂
Mvh Maria Vestergaard