Salat med asparges, bacon og kartofler er en luksuriøs tilbehørs ret, som sagtens kan spises som måltidssalat også. Jeg laver ofte salaten når det er sommer eller forår, og solen står højt på himlen. Asparges rimer på forår, og det samme gør små, nye kartofler, der bruges i denne sommersalat. Man kan selvfølgelig også lave salaten i vinterhalvåret, men der er ingen tvivl om, at tilbehøret smager bedst, når råvarerne er i sæson. Prøv denne salat med asparges til grillet kød, fisk eller kylling. Måske endda sammen med et stykke godt madbrød og en cremefraiche dressing. Lige akkurat den menu har jeg i hvert fald serveret en helt del gange for min familie, og de elsker det hver gang.

I denne salat med asparges har jeg brugt croutoner. Du kan købe croutoner eller lave dem selv. Her er en opskrift på: hjemmelavet croutoner

Opskrift på salat med asparges

Salat med asparges

Print Pin
Forb. tid: 30 minutter
Tilb. tid: 10 minutter
Serveringer: 4 personer

Ingredienser

Salat med asparges:

  • 200 g baby kartofler
  • 70 g bacon
  • 500 g grønne asparges
  • 100 g ærter
  • 75 g rucola (eller feltsalat, romaine salat mm)
  • 200 g croutoner
  • 1 håndfuld dild
  • 25 g groft revet parmesan ost

Dressing:

  • 1 spsk. olivenolie
  • 2 spsk. citronsaft
  • 1 tsk. dijon sennep
  • 1 tsk. flydende honning
  • 1 tsk. salt

Sådan gør du

  • Vask kartoflerne grundigt under rent vand og kog dem i ca. 20min til de er kogt møre
  • Lad kartoflerne køle ned
  • Steg bacon på panden eller i ovnen i ca. 10min eller til det er stegt sprødt
  • Halver asparges på langs, og skær derefter asparges i mundrette stykker. Halver de små kartofler
  • Fordel kartofler, sprød bacon, asparges, ærter, rucola og croutoner på et fad og drys med frisk dild og groft revet parmesan ost

Dressing:

  • Bland ingredienserne til dressingen godt sammen og hæld dressingen udover salaten

Hjemmelavet sommersalat

Der er absolut ikke sparet på de gode råvarer i denne salat med asparges. Små, smagfulde kartofler, friske grønne asparges, danske ærter og hjemmelavede croutoner af daggammelt baguette. En salat der smager og ligner sol og sommer. Af samme årsag går salaten også særlig godt til grillmad, hvormed kartoflerne kan blive kogt i forvejen, og vendt i salaten lige inden servering. Dertil kommer den friske dild, som har en meget karakteristisk smag, men som sammen med kartofler, udgør en virkelig delikat måltid. Hvis man ikke bryder sig om dild, kan man i stedet bruge purløg eller persille. Disse krydderurter kan også blive hakket fint og derefter blive blandet i dressingen. Dette twist giver endnu mere smag og karakter af sommer til din salat med asparges.

Inspiration til sommersalater: Tomatsalat og Vandmelonsalat

Hvordan laver man croutoner?

Det er yderst billigt at lave hjemmelavede croutoner. Det kræver blot noget brød og gerne af den daggamle slags, som er blevet en smule tørt. Dernæst skæres eller brækkes brødet i stykker. Jeg kan godt lide det rustikke look, hvor brødstykkerne er store og ujævne. Hvis du ønsker et finere udtryk, kan du skære brødet i mindre, små tern. Derudover kan du også selv vælge, hvilken slags brød du ønsker at bruge til din salat med asparges. Jeg vælger ofte et lyst brød, men man kan også bruge grovere stykker brød med både kerner og frø. Dernæst pensles brødstykkerne med olivenolie, og drysses med salt. Hvorefter croutonerne fordeles ud på en bageplade beklædt med bagepapir. Ovnen skal indstilles på 180 grader varmluft, og så skal du blot bage croutonerne i ca. 10min eller til de er stegt sprøde og gyldne. Resultat er nogle virkelig smagfulde, hjemmelavede croutoner, som smager fantastisk i en salat med asparges og bacon. Faktisk synes jeg, at de smager langt bedre end købeversionen.

Inspiration til salater: Melonsalat og Grøn salat

Ingredienser til salat med asparges

Både asparges og kartofler er ret essentielle for denne forårssalat. Derudover kan man dog sagtens variere råvarerne. Bunden kan bestå af alle mulige slags salatsorter. Dette gælder både spinat, rucola, feltsalat, romaine salat mm. Du kan også vælge at bruge finthakket spidskål. I så fald vil jeg anbefale dig at massere dressingen godt ind i kålen. På den måde bliver den robuste kål marineret, og er ikke lige så grov at tykke i. Det synes jeg klæder denne sommersalat med asparges. Det samme gør sig i øvrigt gældende med det sprødstegte bacon. I stedet for klassisk, dansk bacon kan du også bruge parmaskinke eller seranoskinke som ofte har et lavere indhold af fedt, men som også giver en god, røget smag til din salat med asparges. På samme måde kan du også bruge kalkunbacon, der også er magert men samtidig røget kød.

Hvor længe kan salaten holde sig?

Som med de fleste salater kan denne salat med asparges desværre ikke holde sig særlig lang tid, så snart salaten er tilberedt. Derfor vil jeg også anbefale dig, først at samle salaten når der skal spises. Croutoner skal helst holdes sprøde for at give salaten det rette udtryk, og så snart brødet blandes med grøntsager, så begynder croutonerne at blive bløde. Det samme er tilfældet med de sprøde bacon. Det kan heller ikke holde sig sprødt særlig længe. Der er dog ikke noget i vejen for at spise salaten, selvom den er blevet blød. Så du kan uden problemer hælde rester af din salat med asparges i en beholder og gemme det i køleskabet. Her kan tilbehørsretten sagtens holde sig i et par dage uden problemer.