Vegansk sandwich

Vegansk sandwich

Sandwich er den ultimative frokost servering, og er nem at have med på farten. Denne opskrift på vegansk sandwich er et godt bud på, hvordan mar får sat grøntsager i højsæde. Ligeledes beviser retten, at man sagtens kan lave en sandwich udelukkende med grøntsager.

Inspiration til andre sandwich opskrifter: Clubsandwich og Asiatisk sandwich

Opskrift på vegansk sandwich

Vegansk sandwich

Vegansk sandwich

Udskriv Pin
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 10 minutter
Antal: 2 sandwich

Ingredienser

  • 4 skiver brød
  • 3 spsk. olivenolie
  • 1/2 aubergine
  • 3 spsk. olivenolie til stegning
  • 100 g kikærte spread
  • 50 g rucola
  • 1 avokado
  • 1 forårsløg
  • salt og peber

Sådan gør du

  • Skær brød i skiver og steg det på en varm pande med olivenolie
  • Skær aubergine i tynde skiver og steg dem på en varm pande med olivenolie og drysset med salt og peber
  • Saml sandwicherne med henholdsvis kikærtespread, stegt aubergine, avokado skåret i skiver, rucola, fint snittet forårsløg, salt og peber

Vegansk sandwich opskrift

Video af fremgangsmåden

Vegansk sandwich fyldt med grøntsager

Som ingredienslisten og navnet på sandwichen afslører, så er den vegansk. Auberginer må ikke spises rå, og skal derfor altid tilberedes inden de spises. I denne opskrift bliver aubergine skiverne stegt i olivenolie på en pande og drysset med en smule salt og peber. Herved får de en dejlig mør konsistens, der egner sig perfekt som fyld imellem to stykker godt brød, da de giver noget bid og struktur. Drys evt. med endnu flere krydderier, tørret chili mm., for ekstra og anderledes smag. De stegte auberginer får selvskab af en utroligt lækker og cremet kikærte spread. Derudover kommer der frisk rucola, avokado og forårsløg i, som tilsammen giver den perfekte veganske sandwich.

Inspiration til sandwich opskrifter: Trøffeltoast og Flæskestegssandwich

Sandwich med aubergine

Fyld til sandwichen

Som altid er tilbehøret og fyldet helt op til dig, og denne opskrift skal ses som inspiration. Brug gerne hvad du har i køleskabet. Du kan bruge squash eller rodfrugter i stedet for aubergine. Rucolaen kan skiftes ud med en anden grøn salat og det øvrige tilbehør kan let varieres. Agurk og tomat er to klassiske råvarer, der også passer godt til. Sørg blot for at du har en god dressing eller en dip. Ligesom det er tilfældet i dette måltid, så er det særligt kikærtespreaden, der bærer retten.

Brød til sandwichen

Brødet kan både være helt frisk, men du kan også sagtens bruge et brød der er lige ved at blive for tørt. Efter en tur på panden eller brødristeren, særligt med en olivenolie, er det helt klar til brug. Kikærte spreaden og de stegte auberginer er dog virkelig lækre. Du kan også prøve at anrette den med rugbrød eller anden slags madbrød.

Del på print

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering