Asiatisk sandwich

Asiatisk sandwich

Opskriften på asiatisk sandwich indeholder reklame for Vores Jord

Det asiatiske køkken rummer utrolig mange råvarer og ingredienser, som også ses i den danske madkultur og på de danske marker. Gulerod, grønne salater, kål, svampe og meget mere. I denne asiatiske sandwich er det særligt det krydrede pulled kylling, som er stegt i æblemost, der sætter rammerne for måltidet. Kødet ville dog intet være uden de sprøde gulerødder, der giver tekstur og fylde til sandwichen.

Inspiration til Asiatiske opskrifter: Wok med oksekød og Karrysuppe

Vores jord – din køkkenhave

Det er altid en fornøjelse, at udvikle opskrifter for Vores Jord. De danske råvarer er nemlig af virkelig høj kvalitet, og det giver et hav af muligheder for nye, og smagfulde retter. Vores Jord er et paraplybrand som rummer flere forskellige bæredygtige gartnerier, der alle sammen producerer frugt og grøntsager. I denne opskrift på asiatisk sandwich er flere gartnerier i spil. Æblemosten er produceret af Dansk Øhavsfrugt og gulerødderne har hjemme hos Danroots. Adskillige svampe og kåltyper ville også have været fremragende i sandwichen.

Opskrift på asiatisk sandwich

Asiatisk sandwich

Asiatisk sandwich

Udskriv Pin
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 1 time
Antal: 2 sandwiches

Ingredienser

Pulled kylling:

  • 2 kyllinge brystfileter
  • 3 dl æblemost
  • 1 spsk. brunfarin

Marinade:

  • 1 spsk. brunfarin
  • 2 spsk. ketchup
  • 1/2 tsk. chiliflager
  • 1 tsk. senneps pulver
  • 1 tsk. salt

Sandwich:

  • 1 baguette
  • Chili sauce eller sur-sød-sovs
  • friske koriander eller blandet, grøn salat
  • 1 gulerod
  • 1 chili

Sådan gør du

Pulled kylling:

  • Kog kylling i en gryde med æblemost og brun farin i ca. 30min
  • Placer kyllingestykkerne i et ildfast fad
  • Bland ingredienserne til marinaden godt sammen og vend kyllingestykkerne i marinaden
  • Bag kyllingen i ovnen i 30min ved 160 graders varme (varmluft
  • Træk kødet fra hinanden og vend det godt rundt i marinaden

Sandwich:

  • Saml sandwichen med revet gulerodsbånd, koriander, chili skåret i fine skiver samt chili sovs

Sandwich med pulled kylling

Pulled kylling med æblemost

Ved første øjekast tænker man måske nok, at det virker en anelse besynderligt, at tilberede kylling sammen med æblemost, men det kan så sandeligt anbefales. Mosten er sødlig, og det giver enormt meget smag og saft til kødet.

Inspiration til opskrifter med kylling: Kyllingelasagne og Clubsandwich

 

Del på print

2 kommentarer til “Asiatisk sandwich”

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering