Tomatsuppe

Tomatsuppe

Tomatsuppe er nok den nemmeste og mest klassiske grøntsags suppe. Den serveres lun og gerne med cremefraiche, lidt brød og måske også nogle små pastahorn til. Meget mere skal der ikke til, for at servere en helt igennem smagfuld suppe med tomat.

Inspiration til suppe opskrifter: Kartoffelsuppe og Sund suppe

Opskrift på tomatsuppe

Tomatsuppe

Tomatsuppe

Udskriv Pin
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 15 minutter
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 3 løg
  • 3 fed hvidløg
  • 3 røde peberfrugter
  • 3 dåser hakkede tomater af 400ml
  • 1,25 L kogende vand
  • 140 g tomatpure
  • 1/4 tsk. cayenne peber
  • 3 dl piskefløde (evt. madlavningsfløde)
  • Smages til med salt, peber og evt. timian, basilikum, chiliflager og mere cayenne peber
  • Serveres med f.eks cremefraiche, brød, pastahorn og frisk basilikum

Sådan gør du

  • Hak løg og hvidløg og steg det i en stor gryde med olivenolie til de bliver bløde og glasagtige
  • Skær peberfrugt i tern og steg dem med løgene i et par minutter
  • Tilsæt hakkede tomater, vand, tomatpure og cayennepeber, og lad det langsomt koge op
  • Lad det simre under låg i mindst 10min
  • Tilsæt fløde og lad det langsomt koge op
  • Smag til med salt, peber og evt. ekstra krydderier

Tomat suppe

Hjemmelavet tomat suppe

Det er langt nemmere at lave tomat suppe end man måske regner med. Særligt når man benytter sig af hakkede tomater fra dåse. Måske det syner som et dårligere valg end friske og solmodne tomater, men tomater fra dåse er ofte plukkede i sommerhalvåret på det tidspunkt, hvor de smager allerbedst. Derefter bliver de konserveret, og i denne proces holder de smagen og den smukke røde farve virkelig godt. Tomatsuppen bliver altså ikke mindre dårlig af at benytte sig af konserves tomater, og da det også ofte er om vinteren, at man får lyst til varm suppe, så er det et glimrende valg. Om vinteren er det nemlig en umulig opgave, at få fat i smagfulde, friske tomater.

Inspiration til suppe opskrifter: Hokkaidosuppe og Mexicansk suppe

Suppe med tomat

Suppe med tomat og peberfrugt

Der er flere måder hvorpå, at man kan både variere og ikke mindst give sin tomatsuppe mere smag. Dette er selvfølgelig udover hakkede tomater og tomatpure, der i sig selv er stærke smagsgivere. Rød peberfrugt er også en klassisk råvare, som sammen med løg og hvidløg, giver dybde til tomatsuppen. Krydderier som cayennepeber, chili (af den både tørrede og friske udgave), timian, basilikum osv., kan man ligeså smage sin tomatsuppe til med. Sidst men ikke mindst tilsættes fløde. Denne ingrediens samler suppen virkelig godt, og er efter min mening, utrolig vigtigt i en hjemmelavet tomatsuppe. Man kan dog sagtens bruge en madlavningsfløde med en lavere fedtprocent, men dette giver af gode grunde ikke den samme cremede konsistens som fuldfed piskefløde.

Inspiration til tilbehør til suppen: Stegte kikærter,  Baguette og Grøntsagsbrød

2 kommentarer til “Tomatsuppe”

  1. 5 stars
    Fantastisk lækker tomatsuppe, jeg tilsatte lidt små blomkålsbuketter og serverede revet ost og flute til

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering