Dette er en sund og nærende suppe lavet på græskar, gulerødder, løg og linser. Alle grøntsagerne bages i ovnen eller i en airfryer inden at de blendes med boullion. I opskriften nedenfor på sund suppe har jeg benyttet koskosmælk, men man kan også bruge almindelig madlavningsfløde, hvis man ønsker en anden smag end den karakteristiske kokossmag.
Inspiration til suppe opskrifter: Grøntsagssuppe og Minestronesuppe
Opskrift på sund suppe
Sund suppe
Ingredienser
- 1 hokkaido græskar
- 2 gulerødder
- 2 fed hvidløg
- 1 rødløg
- 1 spsk. olivenolie
- 1 tsk. spidskommen
- 1 tsk. koriander
- 1 tsk. gurkemeje
- 2 tsk. salt
- 240 g grønne linser, drænet vægt
- 400 ml kokosmælk, light
- 500 ml grøntsags boullion
- fraiche til servering
Sådan gør du
- Skyl græskar grundigt, behold skrællen på, og skær det i store tern. Skræl gulerødder, og skær dem i store tern. Hak løg og hvidløg groft. Bland grøntsagerne med olivenolie og krydderier.
- Steg grøntsagerne i ovnen i ca. 15-20min eller i en airfryer til de er gennemstegte.
- Hæld de stegte grøntsager i en stor gryde, og tilsæt linser, kokosmælk og boullion. Blend suppen til rette konsistens, og tilsæt evt. mere vand undervejs til rette konsistens.
- Kog suppen op, og smag til med salt.
- Server suppen med fraiche, friske koriander og evt. chiliflager
Sådan laver du grøntsagssuppe
Der er flere forskellige fremgangsmåder, når man vil lave suppe. Alle råvarerne kan man koge sammen i en gryde, hvorefter det blendes sammen. Men man kan også gøre som i opskriften på sund suppe ovenfor, hvor man steger eller griller græskar og grøntsager. Ved denne fremgangsmåde får man utrolig meget smag frem i både græskar og gulerødder, når det forinden er stegt og karamelliseret i en ovn. Man kan ligeledes både bruge en ovn eller en airfryer til at stege grøntsagerne i. Slutteligt blendes alle grøntsagerne sammen med linser, kokosmælk og boullion. Sidst nævnte giver smag til en sund suppe opskrift.
Inspiration til suppe opskrifter: Gulerodssuppe og Tomatsuppe
Sund og nærende suppe
Denne sunde suppe indeholder modsat de fleste andre grøntsagssupper, også betydeligt med protein. Linser er proteinrige, ligesom kød også er det, og det er derfor en oplagt måde at spise vegetarisk aftensmad, og stadigvæk få rigeligt med protetin. Derudover mætter denne opskrift på sund suppe utrolig meget grundet kostfibre, som suppen indeholder, ligesom suppe helt generelt set har et stort volumen, når man spiser det. Man får derfor en god mæthedsfølelse, når man spiser denne sunde suppe. Tilsæt evt. havreris, brune ris eller grov pasta for mere fiber.
Inspiration til suppe opskrifter: Kartoffelsuppe og Hokkaidosuppe
Tips til grøntsagssuppen
Man kan med fordel lave en stor portion linsesuppe, når man alligevel er igang med aftensmaden. Næste dag kan man blande suppen med pasta, og spise sovsen som en pastasovs. Dette er også et utrolig godt madspilds tip helt generelt – at genbruge rester af maden i nye sammenhænge.
Inspiration til opskrifter: Mexicansk suppe og Asiatisk suppe