Denne græskarsuppe eller hokkaidosuppe er en skøn, mættende og utrolig sund efterårs suppe. Den er krydret med både krydderier og grøntsager, og så kan man både lave græskarsuppen på kokosmælk eller madlavningsfløde alt efter, hvad man bedst foretrækker i sin hokkaidosuppe.
Inspiration til suppe opskrifter: Italiensk minestronesuppe og Klassisk kartoffelsuppe
Opskrift på hokkaidosuppe

Ingredienser
- 1 stort hokkaidogræskar
- 2 store gulerødder
- 1 rød peberfrugt
- 2 løg
- 2 fed hvidløg
- 1 tsk. spidskommen
- 1/2 tsk. ingefær
- evt. 1 frisk chili eller 1 tsk. chiliflager
- 2 spsk. olivenolie til stegning
- 1 grøntsags boullionterning
- 400 ml kokosmælk (eller madlavningsfløde
- smages til med salt og peber
Sådan gør du
- Skyl græskaret grundigt, behold skrællen på og skær græskaret i tern
- Skræl gulerødderne og skær dem sammen med peberfrugt i grove tern
- Steg alle grøntsagerne i en gryde med krydderier og olie i et par minutter
- Tilsæt boullion terning og dæk grøntsagerne 2/3 med vand (hellere for lidt end for meget, da der altid kan tilføjes mere), og kog grøntsagerne møre i ca. 30min
- Blend grøntsagerne med en blender eller stavblender direkte i gryden
- Tilsæt kokosmælk (eller madlavningsfløde) og kog langsomt suppen op
- Smag til med salt og peber og evt. ekstra krydderier
Hjemmelavet græskarsuppe
Kulden har for alvor sat sit præg på det danske vejr, og det er derfor også blevet tid til at spise suppe. Denne opskrift er udentvivl en efterårssuppe, fordi den indeholder græskar eller mere præcist hokkaido græskar. Det er dog blevet muligt at få græskar i langt flere måneder, end det førhen var tilfældet, og derfor kan man efterhånden lave græskarsuppe i hele vinterhalvåret. Hvis man ikke kan få fingre i hokkaido græskar, så kan man dog sagtens bruge andre typer af græskar. F.eks er butternut squash også en virkelig god råvare til at lave suppe af.
Inspiration til vintermad: Dumplingsuppe og Gulerodssuppe
Grøntsagssuppe med græskar
Hvis man ønsker, at spise flere grøntsager ved måltiderne, så er græskarsuppe en herlig måde, at få rigtig mange gode og nærende råvarer indtaget. Opskriften på denne hokkaidosuppe indeholder nemlig både græskar, gulerødder, rød peberfrugt, løg, hvidløg, ingefær og en masse krydderier. Man skal heller ikke holde sig tilbage med at krydre yderligere med krydderierne. Særligt spidskommen smager herligt sammen med den let sødlige hokkaidosuppe. Derudover kan græskarsuppen også sagtens klare flere grøntsager og urter.
Inspiration til klassisk hverdagsmad: Spaghetti bolognese
Topping til hokkaidosuppe
Det er virkelig forskelligt, hvad jeg serverer eller topper græskarsuppen med. Dog er der nogle elementer, som ofte går igen. Croutoner smager virkelig skønt i suppe. Dette er fordi de er saltede og utrolig sprøde i konsistensen. Hvilket går godt sammen med den cremede suppe. Både hjemmelavede rugbrøds croutoner og almindelige croutoner kan bruges. Derudover smager saltede græskarkerner eller stegte kikærter også formidabelt på suppen. Sidst men ikke mindst skal der selvfølgelig creme fraiche på græskarsuppen også.






31 kommentarer
Henrik S. Hansen
Bedste opskrift til græskarsuppe. Vi havde dog glemt gulerødder. Så vi tog 4 kartofler istedet for. Den var virkelig lækker. Og så hvidløgsflute, fuldkorn og creme fraiche 18% til. Det bliver ikke sidste gang.
Maria Vestergaard
Hej Henrik
Dejligt at opskriften på min græskarsuppe faldt i god jord hjemme hos jer. Det er også bare lækkert, med suppe på denne årstid.
Mvh Maria Vestergaard
Freja
Skrællen skal ikke fjernes men hvad med kernerne?
Louise
Rigtig lækker suppe!
Jeg smagte den til med lidt rødvinseddike og friskhakket koriander – toppet med smørstegte Lima bønner.
Tak for god opskrift.
Maria Vestergaard
Hej Louise
Hvor dejligt at høre, og skønt at du fik lyst til at freestyle lidt undervejs også. Det bliver opskrifter kun endnu bedre af 🙂
Mvh Maria Vestergaard
Tanja Schrøder
Har lavet den efter din opskrift her hvert efterår de sidste 4 år. Det er den bedste hokkaidosuppe opskrift.
Jeg laver en stor portion og fryser i mindre bøtter. Lige til at lune i microovn på aftenjobbet. Og man kan toppe med hvad man lige har. Mums!
Maria Vestergaard
Hej Tanja
Hvor det altså glæder mig at høre. Jeg er også selv helt vild med denne opskrift.
Rigtig god aften.
Mvh Maria Vestergaard
Tom jensen
Servere den her på hotellet med stor succes
Maria Vestergaard
Hej Tom, det lyder pragtfuldt, håber gæsterne kan lide den.
Kirsten
Verdens bedste hokkaidosuppe!!! TAK!
Maria Vestergaard
TUSIND TAK! 🙂
Hokkaidosuppe – Min families mad
[…] https://mariavestergaard.dk/hokkaidosuppe-med-kokosmaelk/ […]
Anette Bojer Nielsen
Hvor meget vand skal der i? Og chili Anette
Maria Vestergaard
Hej Anette
Jeg tilsætter vand til jeg får den ønskede konsistens. Det kommer også an på, hvor længe din suppe har stået og simret på komfuret, i forhold til hvor meget væske, der er fordampet.
Så jeg tilsætter blot til jeg får den rette konsistens, som jeg selv synes suppe skal være 🙂
Susanne Bach
Mums, den er god!!
Emily
Hvornår skal ingefær og krydderier i?:)
Maria Vestergaard
Der står i opskriften, at de skal steges med i gryden ved punkt tre 🙂
Anne Marie Sigsgaard
Kan suppen fryses ?
tom jensen
Jeg er køkkenchef, og bruger ofte denne til veganer ret. og jeg fryser den i portioner
Maria Vestergaard
Kære Tom
Det var da utrolig dejligt at høre. Tusind tak!
Mvh Maria Vestergaard
Susan
Suppen kan sagtens fryses! Jeg plejer at lave en STOR omgang og fryse den i individuelle portioner. fungere super! 🙂
Rikke
ja det kan den, det gør jeg næsten altid, da der bliver en stor portion. Når den først er kogt op igen kan man ikke se forskel.
Marie
Ja det kan den godt 🙂
Hanne risager
Hvorfor skal græskarret ikke skrælles
Maria Vestergaard
Hvis man vasker det godt, så kan man sagtens spise skrællen 🙂
Maria Vestergaard
Det har jeg desværre ikke prøvet 🙂
Kh Maria
Tanya
Hej,
Hvilken kokosmælk bruger du?
Maria Vestergaard
Jeg bruger blot en hel almindelig én, med normalt fedt indhold 🙂
Tom jensen
Som køkkenchef har jeg brugt denne opskrift mange gange og i mange lande. altid en succes specielt for veganer og vegetar.
Maria Vestergaard
Hej Thomas, jeg har ikke selv prøvet at reducere kogetiden, men jeg tænker, at hvis du har en blender der kan klare opgave, så kan kogetiden sagtens reduceres 🙂
Thomas
Hvis man blender tidligere i processen, kan man så reducere kogetiden?