Spaghetti carbonara

Spaghetti carbonara er en klassisk, italiensk pastaret med ganske få ingredienser. Den består blot af æg, bacon (eller pancetta), spaghetti og selvfølgelig parmesan. Dertil er det én af de aller nemmeste og hurtigste pastaretter at lave.

Inspiration til pastaretter: Spaghetti bolognese og Pasta med laks

Opskrift på spaghetti carbonara

Spaghetti carbonara

Spaghetti carbonara

Udskriv Pin
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 10 minutter
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 400 g spaghetti
  • 4 æg
  • 120 g parmesan ost
  • 1 spsk. olivenolie
  • 300 g bacon (eller pancetta)
  • smages til med: salt, peber, frisk timian,
  • serveres med parmesan ost

Sådan gør du

  • Kog spaghetti som anført på pakken sammen med en smule salt
  • Pisk æg sammen med friskrevet parmesan ost
  • Skær bacon i tern og steg det i en stor gryde med olivenolie til det er sprødt og gennemstegt
  • Tilsæt det færdigkogte spaghetti til gryden med bacon (gem vandet), og vend det godt rundt
  • Tag gryden af komfuret og vend æggemassen i
  • Smag til med salt og peber og server straks

Carbonara

Parmesan og æggemassen

I en ægte italiensk spagetti carbonara skal der ikke bruges fløde. Parmesanen og æggene er dejligt cremet i sig selv, men synes man, at massen bliver lidt for fast eller tør, så gem lidt af kogevandet fra pastaen og spæd massen op med dette for at få en mere flydende konsistens.

Inspiration til pasta opskrifter: Spaghetti med kødsovs og Lasagne

Brug pancetta i stedet for bacon

Pancetta er italiensk bacon, så hvis du vil give din spaghetti carbonara et ekstra drys af italien, så skift baconen ud med pancetta. Pancettaen skal, ligesom baconen, skæres ud og steges inden den blandes med resten af ingredienserne. I velassorterede supermarkeder eller hos specialbutikker kan man købe pancetta der er krydret med forskellige krydderier. For den klassiske smagsoplevelse vælges den rene pancetta der ikker er krydret, men man kan sagtens eksperimentere med retten og vælge en pancetta der eksempelvis er krydret med fennikel, muskat eller krydderurter. Det er kun fantasien der sætter grænser.

Inspiration til pastaretter: Italienske kødboller og Pasta med svampe

Pasta carbonara

Vælg gode råvarer til pastaretter

Spagetti carbonara er en simpel, nem og billig ret, der fungerer rigtig godt som lækker hverdagsmad. Ingredienslisten til retten er kort, og derfor har råvarerens kvalitet en stor betydning for, hvordan spaghetti carbonara bliver. De fleste supermarkeder har et godt udvalg, men hvis man vil kræse lidt ekstra for retten og hæve luksusniveauet, så køb råvarerne i en butik der specialiserer sig i netop disse råvarer.

Inspiration til andre nemme pastaretter: One pot pasta og Minestronesuppe

Hvordan spiser man spagetti carbonara?

Har man været i Italien og fået serveret en ret med spagetti, er det sjældent at man vil få tilbudt en kniv. I stedet for vil man få en gaffel. I Italien er det nemlig meget forbudt at skære spagettien over, da de mener, at den gode smag derved forsvinder. I stedet for skal man rulle spagettien op og rundt om gaflen. Derfor bør spaghetti carbonara altså spises med blot en gaffel

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering