Minestronesuppe

Minestronesuppe

Minestronesuppe er en skøn italiensk suppe, lavet på tomater, bacon, timian, pasta og meget andet, som Italien er kendt for. Suppen er rustik i smag og udseende, og kan derudover varieres alt efter de ingredienser, man bedst kan lide. Opskriften på minestrone nedenfor er dog særdeles traditionel og anbefalelsesværdig.

Inspiration til suppe opskrifter: Kartoffelsuppe og Tomatsuppe

Opskrift på minestronesuppe

Minestronesuppe

Minestronesuppe

Udskriv Pin
Forb. tid: 30 minutter
Tilb. tid: 30 minutter
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 1 spsk. olivenolie
  • 2 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 200 g bacon i tern
  • 2 tsk. basilikum
  • 2 tsk. timian
  • 3 mellemstore gulerødder
  • 3 stængler bladselleri
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 1 L vand
  • 2 grøntsags boullionterninger
  • smages til med salt og peber
  • serveres med ca. 150g pastahorn, brød og frisk basilikum

Sådan gør du

  • Hak løg og hvidløg fint
  • Steg løgene bløde og glas agtige i en stor gryde med olivenolie
  • Tilsæt bacon og steg det sprødt
  • Skær gulerødder og selleri i tynde skiver og tilsæt grøntsagerne sammen med krydderier i gryden
  • Tilsæt hakkede tomater, vand og boullionterning og lad det koge op
  • Lad det simre ved svag varme under låg i ca. 30min
  • Smag til med salt og peber
  • Kog pasta som anført på pakken og server pastaen sammen med lunet brød og frisk basilikum til minestronesuppen

Minestrone suppe

Hjemmelavet minestrone suppe

Der er med sikkerhed lige så mange måder at lave minestrone suppe på, som der er italienere. Derfor har jeg også prøvet for så vidt muligt at lave opskriften så traditionel som overhovedet muligt. Smagen til minestronen kommer hovedsageligt fra tomat og de friske grøntsager. Nemlig løg, hvidløg, gulerødder, selleri og selvfølgelig krydderier. Derudover steges løgene sammen med bacon, der er en helt særlig smags giver, og som også ofte benyttes i det italienske køkken. Fløde og lignende mejeriprodukt tilsættes ikke til en minestronesuppe, og derfor er minestronen i sig selv en vandig suppe, hvor fyldet istedet er fremtrædende.

Inspiration til suppe opskrifter: Hokkaido suppe og Mexicansk suppe

Minestrone

Serverings forslag til minestrone

Da minestronesuppen i sig selv ikke er særlig fyldig, så kræver det en anelse tilbehør, for at gøre suppen mættende. Små pastahorn er oplagte at koge ved siden af og servere til måltidet. Det er dog vigtigt at understrege, at pastaerne ikke kan koges direkte i suppen, da de i dette tilfælde vil suge for meget væske til sig med tiden. Udover pasta er et godt baguette brød, franskbrød eller grøntsagsbrød også et foretrække. Ligesom italienere også kan finde på, at drysse minestronesuppen med friskrevet parmesanost.

Inspiration til suppe opskrifter: Karrypsuppe og Linsesuppe

Del på print

4 kommentarer til “Minestronesuppe”

  1. Hej Maria.
    Lækker opskrift!
    Jeg tiltalder mig dog, at spørge lidt “frækt” – kan det virkelig passe der skal 300 g pasta i?!?!?! :O
    Jeg startede på opskriften kl. 14, og var næsten færdig – men så følger jeg din opskrift, og det ender med at tage to timer at lave suppen (i stedet for ca. 30 min). Fordi alt det pasta (300 g) ender med at “suge” suppen til sig, og der er derfor kun grønsager og en masse pastahorn tilbage! Jeg bruger derfor en time på at sortere pasta fra – og skal ud og handle tomat igen, og lave mere væske til suppen!

    Jeg har lavet flere af dine retter, så det er ikke en kritik – men mere noget jeg vil gøre dig opmærksom på, da jeg er ovrebevidst om at det er en fejl! 🙂 og det måske skulle stå 30 g? Bare så andre ikke ender i samme problem.

    1. Hej Julie
      Det er så dejligt, at du tager dig tiden til at kommentere. Konstruktiv kritik er altid brugbar, så bliv endelig ved med det!
      Jeg retter fejlen og halverer mængden med det samme. Derudover tror jeg også, at det er vigtigt jeg får nævnt i opskriften, at pastaen skal serveres med suppen, og ikke koges op sammen med suppen, og dermed være i suppen for lang tid, hvor den suger væske til sig. Så tak fordi du opdagede fejlen. Er ked af at du måtte ud og handle ind igen! Øv. God aften til dig og dine 🙂

      1. Jeg bryder mig ikke om, at den koger for længe, når først grøntsagerne er kommet i suppen, for så bliver de hurtigt bløde og uden tekstur. Jeg tænker dog at dette er en smagssag 🙂

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering