Sød kartoffel røsti er en klassisk og traditionel ret, som har fået et twist. Røstien er nemlig lavet på sød kartoffel, som har en mere sød undertone ligesom navnet fortæller. Kartoflen er oplagt til denne vegetarret, som også sagtens kan serveres med tilbehør i form af kød.
Inspiration til opskrifter med sød kartoffel: Pizza med sød kartoffel og Squash røsti
Opskrift på sød kartoffel røsti
Sød kartoffel røsti
Ingredienser
Rosti
- 250 g sød kartoffel
- 1 lille løg
- 2 æg
- 50 g cheddar ost
- 50 g hvedemel
- 1 tsk. salt
- olivenolie eller smør til stegning
Tilbehør:
- 2 modne avokado
- pandestegte kikærter
- creme fraiche
- chiliflager
Sådan gør du
Rosti:
- Skræl sød kartoffel og riv det groft på et rivejern
- Hak løg fint
- Bland løg og sød kartoffel med pisket æg, cheddar ost, hvedemel og salt
- Rør det til en ensartet masse
- Steg olie på en pande og placer to skefulde fars på panden
- Fordel farsen ud så det bliver en stor røsti
- Steg røstien på begge sider til den er gennemstegt og let gylden på toppen
- Gentag proceduren fire gange
Tilbehør:
- Skær avokado i tynde skiver og placer det på en rosti med cremefraiche, pandestegte kikærter, salt, peber og chiliflager
Røsti med sød kartoffel
Røsti er en Schweizisk kartoffelret, som består af groftrevet kartoffel, der blandes med æg og mel, og som steges i rigeligt olie på en varm pande til den bliver sprød. Det selvsamme er tilfældet med denne kartoffelret. Forskellen er blot, at der i stedet er brugt sød kartoffel i farsen. Man kan dog sagtens bruge almindelige kartofler, hvis det er det, man ligger inde med. Dertil er brugt cheddarost. Lige præcis cheddarost har en mere karakteristisk smag end f.eks mozzarellaost, der også kan bruges i lignende kartoffelretter. Dertil kan man både stege sin sød kartoffel røsti i smør og olivenolie. Olivenolie har en mere karakteristisk smag, men også et højere indhold af umættede fedtsyrer.
Inspiration til opskrifter med sød kartoffel: Sød kartoffel gryde og Fyldt sød kartofler
Ingredienser til kartoffelretten
Udover kartofler, hvedemel, æg og fedtstof til at stege røstierne i, så kan man også tilsætte yderligere smag. Dette kan gøres gennem andre grøntsager, urter og krydderier. Af grøntsager kan man rive gulerod og andre rodfrugter, som smager ganske godt i en hjemmelavet sød kartoffel røsti. Derudover kan man hakke purløg, persille, timian mm., og tilsætte til farsen. Sidst men ikke mindst kan bruge selvsamme krydderier, der endnu engang giver endnu mere smag til retten.
Inspiration til opskrifter med sød kartoffel: Mexicansk suppe og Sød kartoffelfritter
Serverings forslag
I ovenstående opskrift er røstien serveret med avokado, cremefraiche, pandestegte kikærter og chiliflager. Det er egentlig blot fantasien som sætter grænsen for, hvad man kan servere til. Et andet eksempel er hakket oksekød der er stegt med mexicanske krydderier, bønner mm. Dette ville også smage ganske godt sammen med.