Fyldt sød kartoffel

Bagt sød kartoffel

Fyldt sød kartoffel er en skøn kartoffelret, som kan laves på utrolig mange forskellige måder. I disse fyldte sødekartofler ses en blanding af oksekød, mexicanske krydderier, bønner og grøntsager. På toppen er der afslutningsvis et drys revet cheddar, som alt i alt gør det mexicansk inspireret måltid helt perfekt.

Inspiration til mexicanske opskrifter: Chili con carne og Mexicansk lasagne

Opskrift på fyldt sød kartoffel

Fyldt sødkartoffel

Fyldt sød kartoffel

Udskriv Pin
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 50 minutter
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 4 store sød kartofler
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1/2 bundt forårsløg
  • 1 fed hvidløg
  • 2 tsk. spidskommen
  • 1 tsk. oregano
  • 1 knivspids cayenne peber
  • 400 g hakket oksekød
  • 250 g drænet kidney bønner
  • 70 g tomatpure
  • 400 ml hakkede tomater
  • smages til med salt og peber
  • 100 g revet cheddarost
  • evt. frisk purløg eller koriander

Sådan gør du

Bagte sød kartofler:

  • Vask kartoflerne grundigt, halver dem og smør dem i en smule olivenolie og salt
  • Placer kartoflerne i et fad eller på en bageplade beklædt med bagepapir, og bag dem i ovnen i ca. 40min ved 200 graders varme (alt efter størrelsen på kartoflerne), til de er bagt møre

Fyld:

  • Hak forårsløg og hvidløg og steg det i en gryde med olie og krydderier
  • Tilsæt hakket oksekød og steg kødet til det er gennemstegt
  • Tilsæt bønner, tomatpure og hakkede tomater og lad det langsomt koge op
  • Halver de færdigbagte kartofler og udhul kødet fra kartoflerne. Tilsæt kartoffelkødet til bønnegryden, rør godt rundt og smag fyldet til med salt og peber
  • Placer fyldet i kartoflerne og drys med revet cheddar ost
  • Bag de fyldte sød kartofler i yderligere 5min i ovnen til osten er smeltet
  • Server det resterende bønnegryde ved siden af kartoflerne

Bagt sød kartoffel

Fyldte sødekartofler

Som tidligere nævnt kan man fylde virkelig meget forskelligt lækkert fyld i sød kartofler. Kartoflerne i sig selv er nemme at arbejde med. De skal ikke bages lige så lang tid i ovnen som en almindelig bagt kartoffel, og så er konsistensen på kartoffelkødet utrolig mørt og cremet. Derfor kan man også tilsætte selve kartoffelkødet til sin bønnegryde, som det er tilfældet i opskriften ovenfor. Derudover kan man lave en vegetarisk version af fyldet. Det hakkede oksekød kan sagtens erstattes af andre grøntsager som flere bønner, peberfrugt, revet squash og gulerod, der sammen med hakkede tomater og krydderier, vil udgøre noget pragtfuldt fyld.

Inspiration til mexicanske opskrifter: Mexicansk suppe og Fylde tortillapandekager

Fyldte søde kartofler

Bagt sød kartoffel med fyld

Hvis man vælger at holde fast i det mexicanske tema, kan man servere flere forskellige råvarer til måltidet. Avokado skåret i små tern, cremefraiche, chili og andet i den dur, vil passe virkelig godt til denne opskrift på fyldt sød kartoffel. Derudover kan man ændre udtrykket fuldstændigt med helt andre grøntsager som f.eks svampe, der også passer rigtig godt til sød kartofler.

Inspiration til kartoffelretter: Sød kartoffel røsti og Brasede kartofler

Kan kartoflerne fryses?

Lige præcis denne ret egner sig ikke særlig godt til at blive frosset ned. Kartoflerne suger nemlig utrolig meget væske til sig, og når de tør op igen, har de fået en helt anden og kedelig konsistens. Retten kan dog godt holde sig i to til tre dage i køleskabet. Det er dog vigtigt at huske, at måltidet skal køles ned relativt hurtigt efter at det er blevet tilberedt for, at maden ikke bliver dårlig.

3 kommentarer til “Fyldt sød kartoffel”

  1. Det lyder som en rigtig lækker opskrift. Jeg vil bare lige høre dig, om du bruger kikærter fra dåse, eller de tørrede? Kh Henriette

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering